|
Bathos 79
Dette er så det sidste nummer af ikke mindre end syvende årgang af BATHOS! Jeg synes, man må sige, at det lille blad har opfyldt sin funktion som et lidt mindre seriøst komplement til forfatterskabet, men ofte netop derfor indeholdende den skæve bemærkning eller oplysning, der ikke var plads til i de anderledes strengt disponerede bøger.
Hertil kommer, at man ved at abonnere på bladet ikke blot har kunnet orientere sig om kommende udgivelser og arrangementer før nogen anden, men ligefrem fået sidstnævnte bragt til lænestolen på den medfølgende DVD sammen med et halvt hundrede sjældne gyserfilm og forskellige tosserier begået af forfatteren. Derudover udgør en komplet samling en regulær gyserfilmhistorie med over 600 anmeldelser.
De mange kommentarer til blandt andet politiske begivenheder er blevet til en hel lille dagbog. Det er da også så tæt, jeg har ladet mine læsere komme på livet i VINSTRUP. Først og sidst har hvert nummer forhåbentlig været en kilde til adskillige timers underholdning af en lidt speciel art. Skulle du have mod på at følge os ind i ottende årgang, er proceduren den samme som altid. Du skal med andre ord skrive til og fortælle Jesper, hvilke numre du gerne vil have tilsendt – eventuelt, at du ønsker at modtage bladet fast. Du skal endvidere for hvert nummer indbetale 76 kroner (60 kroner + porto) i Danske Bank på REG. NR. 4710 KONTONR. 36 31 23 39 10 idet du i meddelelsesfeltet gør opmærksom på, hvem du er, og hvad du betaler for, så du ikke bliver slettet af Livets Bog efter to ubetalte numre. Hvad selve bladet angår, kan følgende personer til en vis grad betragtes som ansvarlige (om ikke ligefrem tilregnelige): Ansvarsløs redaktør: ERWIN NEUTZSKY-WULFF
INDHOLD Leder 2 DVD 1. The Giant Gila Monster NUMMER 79 ER PÅ GADEN 3. SEPTEMBER!
|