|
Bathos 92
Det var sommer som nu, 2003, og det var virkelig alt for varmt til at foretage sig noget fornuftigt. Så jeg anmeldte et par gamle gyserfilm og fotokopierede lortet. Hvem kunne have gættet, at det ville være på nogen måde salgbart? Men det var det. Med tiden blev BATHOS min blog (bortset fra, at den rent faktisk gav smør på brødet). Filmanmeldelserne løb op – 783 i skrivende stund – og endte som en regulær gyserfilmhistorie med enkelte huller, som jeg er i fuld gang med at udfylde. For nylig er der kommet tegneserier til, med andre ord den subkultur, der siger så meget mere om livet og tiden end THE GREAT AMERICAN NOVEL og prosadigtene (eller gjorde det i det mindste endnu for et halvt århundrede siden). BATHOS blev et kulturtidsskrift i en kulturløs tid. Det fulgte endvidere forfatterskabet med supplerende artikler og blev samtidig hjemsted for en politisk satire, som ville få hårene til at rejse sig på hovedet af enhver debatredaktør. Med dette nummer går det ind i sin niende årgang – septembernummeret er nummer 100! Det kan du jo ikke undvære, så det, du skal gøre, er at sende en mail til Jesper på og opgive navn, adresse og det nummer, du er interesseret i – du kan også abonnere. Derefter indbetaler du 77 kroner (60 kroner + porto, som du kan slippe for, hvis du bor i nærheden af FANTASK, der har de det nemlig) i Danske Bank på REG NR. 4710 KONTONR. 36 31 23 39 10 idet du i det dertil indrettede meddelelsesfelt skriver dit navn og nummeret på bladet, så vi kan se, du har betalt. I modsat fald kommer du nemlig på den sorte liste efter to numre. A GOOD CAST IS WORTH REPEATING, SO HERE GOES! Ansvarsløs redaktør: ERWIN NEUTZSKY-WULFF INDHOLD Leder 2 DVD 1. The Most Dangerous Game BATHOS 92 ER PÅ GADEN 2. SEPTEMBER!
|