|
Fisketur
Jeg har med glæde (og ofte også med nogen gysen)
læst det meste af de (på
biblioteket) tilgængelige romaner med dit navn på. Jeg tænkte
at nu var
tiden måske kommet til at gøre lidt gengæld og invitere
dig med på en
fisketur!
Jeg kommer en del hos nogle gamle erhvervsfiskere ved Udbyhøj og
vi har
ganske fine stunder sammen, med fiskeri, snak og kaffe med snaps. Jeg
tror
at du ville finde megen fornøjelse og ny indsigt ved at blive del
af et
sådant fællesskab, og så er det jo heller ikke så
ringe at kunne bringe
friskfanget fisk hjem til køkkenet.
Selv er jeg lykkeligt gift på 13 år (2 børn) og lever
forholdsvis
regelmæssigt med villa og to biler, men har aldrig (og kommer heller
aldrig
til det) opfattet mig som en integreret del af samfundet. Først
og fremmest
kommer dette vel til udtryk ved min ulyst ved at spilde tid på at
se TV
eller læse aviser. I det hele taget er den medieskabte uvirkelighed
noget af
det mest frustrerende og frastødende i verden i dag.
Jeg arbejder til daglig som naturvidenskabelig forsker og beskæftiger
mig
såvidt heldigvis med den mere reelle virkelighed, men da forskningen
basalt
er dikteret af den politiske vilje, der dikteres af den medieskabte
virkelighed er også forskeres søgen blevet mere og mere målrettet,
kortsigtet og blottet for visioner. Vi er blevet en flok
"levebrødsforskere". Når man bliver træt
af den her måde at leve livet på,
kan man jo heldigvis tage på fisketur og på den måde
få en god bid af det
guddommelige, der jo stadig omgiver os når vi har slukket for TV
og
mobiltelefon.
Nå, men det blev sgu da en længere smøre. Sådan
går det ofte når det bliver
sent og tankerne mindre fokuserede. Jeg mener dog alvorligt at vi skulle
arrangere en tur sammen, jeg tror det kunne blive lærerigt for os
begge.
Venlig Hilsen
Niels
SVAR
Jeg er ked af, at du er så desillusioneret, hvad angår
videnskaben. Selv havde jeg utvivlsomt kastet mig over den, hvis ikke
naturen havde udstyret mig ekstraordinært. Du skriver ikke, hvad
dit fagområde er - det var dog ellers tænkeligt noget, jeg
kunne have interesse i. Fisketuren vil jeg tillade mig at renoncere på
- torsk har jeg nok af ...
|