|
Mithras
Gode Wulff Ved skyndsom gennemlæsning af nærværende brevkasse ihukommer man Matt. 8, 1-4, eller måske snarere Heiberg: "...jeg bekymrer mig ikke stort Ethvert kneb gælder i forsøget på at tildrage sig
en godbid af den Neutzsky-Wulffske mana, selv et par gode hug af profetens
stav er åbenbart at foretrække for ørkensand. Alligevel
vover jeg pelsen, da interesse for forfatterskabet (ja brøl du
bare løve, du ER det absolut mest frygtindgydende dyr i tidens
litterære manege, bevares) i almindelighed, og religionshistorie
i særdeleshed, foranlediger følgende spørgsmål
(med risiko for at det evt. svar alligevel vil omhandle Mikael Rothstein
eller Rune E. Larsen). med venlig hilsen Mikkel Harris P.S. Hvad bliver Abattoir for et dyr? Titlen lover Grand Guignol. Er det noget med at Klaus Rifbjerg og de andre tanter i Dansk Forfatterforening bliver sat i KZ-lejr med Wolfman Jack og Hunulven Ilse?
SVAR
Tak for dit litterate spørgsmål. Du har naturligvis ganske ret, men det er jo generelt for tiden - og åbenbart også for Heibergs! Mithra står på grænsen imellem den optimistiske fornyelsesteologi, som man tidligere kaldte frugtbarhedskult, og den kristne kulturpessimisme, og bliver i DØDEN en tilsvarende Janus-figur, denne gang måske indvarslende en ny guldalder. Det står der ikke overraskende en del om i RUM. ABATTOIR er meget anderledes - som sagt anså jeg mig ikke i stand til at skrive noget bedre i den "gamle stil" (stort set halvfemser-tetralogien) end RUM. Jo, det er en gyser. Folks ædlere dele bliver udskiftet med proteser, og de døde står op af graven. Mere skal ikke her røbes ... Grundet "stilbruddet" kommer den i øvrigt først i 2003 - men så har du også tid til at læse RUM en gang til!
|