Ung, lallet og lidenskabelig

Kære Erwin.

Jeg synes du svarer godt på de spørgsmål folk stiller dig.
Jeg har derfor selv fået lyst til at stille dig et par spørgsmål.

Jeg synes gymnasiet (går selv i 2. G.) er noget være lort.
Man kan tydeligt mærke at vi bare skal lære en helvedes masse stof uden ad,
så hurtigt som muligt - så billigt som muligt.
Problemet er at jeg selv har valgt at gå der.
Jeg prøver ihærdigt på at føre en kriger-attitude i livet,
-går til karate, spiller guitar og læser nietzsche (ung, lallet og lidenskabelig),
og skammer mig derfor over at flyde med strømmen.
Hvordan synes du det var at gå på gymnasiet, har du brugt det til noget?

Du lyder som om du lever et spændende liv. Men stopper du aldrig op,
på trods af din fabelagtige visdom, og din brændende lidenskab til verden,
og spørg dig selv: Hvad er der at se i verden? Hvad er den rigtige vej?
Bliver du aldrig deprimeret og synes at alt er meningsløst og tomt?

Det er vel i disse situationer tingene bobler i en, for senere at pible ud?
Man skaber vel på grund af længsel?

Jeg har svært ved at skabe, jeg skal nærmest presse tingene ud.
Men jeg har masser af længsel, altid sulten og umættelig.
Pibler tingene ud af dig?
Er du ikke også inderst inde en ensom og fortabt skabning, pakket ind i dine
kvikke svar og dine bøger? Sig ikke at også du har set lyset, det ender med at jeg bliver zenbudist.

Er matematik bare meningsløse symboler vi vedtager og giver en mening. Eller er den
alsidig og unik, har de sit eget væsen? Når man tænker over det, er matematik jo egentlig
bare et system af aksiomer man har vedtaget. Et system af symboler man flytter rundt ligesom i ludo.
Hvad mener du om uendeligheden. Jeg mener matematikken fungere fint når man færdes i et begrænset system,
men så snart man bevæger sig ud i uendeligheden, ophører matematiken.

Jeg har eksperimenteret med meditation, har du nogle praktiske forslag til bøger eller kurser?

Alt og ingenting afhænger af dit svar.

Hilsen Nis Wegmann.

SVAR

Du har nok ret i, at alt og ingenting afhænger af mit svar - især ingenting. Det vigtigste for dig lige nu er at søge i den modsatte retning - uanset retningen.

Men pas på, at det ikke bliver endnu et alibi. Det, det drejer sig om, er at blive voksen, det vil sige sig selv, løst fra alle andre pligter end dem, din natur og dine evner pålægger dig.

Kriger er fint - men husk frem for alt, at Nietzsche var en intellektuel bølle - martial arts er nok mest for sikkerhedsvagter i supermarkeder. Jeg ved ikke, hvordan det er at gå i gymnasiet, jeg var der aldrig.

Jeg tog min studentereksamen en dag, jeg ikke havde noget bedre at tage mig til - og de er sgu sjældne. Gymnasiet og universitetet gør dig hverken klogere eller dummere - men muligvis dovnere.

Livet er aldrig spændende. Det er transcendensen af det, det Evige Øjeblik - erobringen af en bog eller en kvinde - der gør det umagen værd at trække vejret.

Der er et (engelsk) udtryk: To be full of yourself. Det betyder vist egentlig indbildsk, men kunne bortset fra det godt kvalificere som etisk imperativ: To be full of yourself, af den enestående overgang, du er, imellem det uendelige og det endelige.

Det ligger meget tæt på at glemme sig selv, at forstå sig selv som uendelig meget større og mindre, end man er. Det er den ultimative selvforagt på denne måde at være et middel til sig selv.

Du må være så ren, du må være blottet for selvmedlidenhed. You don't mean shit - så gløder Gud i dig!

Så længe du søger det Rette, vil du aldrig finde det, for så søger du det uden for dig selv. Det Rette er, at du blev skabt, ikke en anden.

Aksiomer er lænker. Gud lænker af kærlighed.

Uden kærligheden er der kun lænkerne. De kaldes sandhed, virkelighed og videnskab. Det er det, som er.

Men intet er. Alting bliver til eller går til grunde.

Jeg har ingen forslag til aftenskoler. Læg dig ned og lyt til dit hjerteslag.

Hvis du ikke kan høre det, så gå og hæng dig. Alt og ingenting afhænger af, hvad du gør.

Hilsen Erwin Vejmand.