EN GOD OG EN DÅRLIG NYHED

Der var en god og en dårlig nyhed på forsiden af Jyllandsposten i dag. Den dårlige har vi set før, formummede bøller på en barrikade med et rødt flag.

Skal vi ikke gå let hen over den og over til den gode: En flok unge mennesker, der prøver at bygge op i stedet for at rive ned, nærmere betegnet vinderne af Jyllands-Postens prisopgave, der blev præsenteret på fondens årsmøde i går. Samtidig kunne man "præsentere det bedste resultat i bladets historie - et overskud før skat på 70,8 mio. kr."

Vi ville så gerne kunne præsentere vinderbidragene her på siden - de blev vurderet til adskillige hundrede tusind kroner - men må lade os nøje med at bringe nedenstående portræt af en af de unge, en cand. theol., som efter sigende på forunderlig vis havde demonstreret den klare forbindelse imellem menneskerettigheder og markedsøkonomi. Lad os håbe, de gode penge vil give hende arbejdsro til at skrive en rigtig bog. Vi spår boghandlerlaurbær, inden året er omme!

"Hvilke værdier har været bærende, og hvilke værdier bør fremover være bærende i vort samfund?" hed opgaven, og hvad kunne være mere centralt? Er værdierne forsvundet i den verserende volds- og pornobølge?

Hvornår får vi for eksempel en hårdt tiltrængt kontrol med sex og socialisme på internettet? Vi vil godt på enw.dk gå foran i kampen for at højne niveauet og slå til lyd for en tilbagevenden til de gamle værdier.

Til den ende tillader vi os at aftrykke følgende korte digt. Hvad handler det så om?

Rakker det ned på flittige og lovlydige borgere, som det er så moderne? Beskriver det en eller anden afskyelig perversion?

Nej, det handler såmænd om vores gamle mor. Og vi har fundet det på internettet - jojo, sådanne funker kan vi sanke, når de ikke længere drukner i lort. Vi haster med at bringe det i sin helhed:

DIN MOR

Når din mor er blevet gammel,
når hendes kære, ærlige øjne
ikke længere beskuer livet som de gjorde engang,
når hendes fødder er blevet trætte,
ikke længere istand til at bære hende når hun går,
så giv hende din arm som støtte,
ledsag hende med glædelig fornøjelse.
Der kommer en tid når du grædende
må ledsage hende på hendes sidste gåtur.
Og hvis hun spørger dig om noget, så giv hende et svar
og hvis hun spørger igen, så svar.
Og hvis hun spørger endnu engang, gengæld så hende
ikke utålmodigt, men med mild ro.
Og hvis hun ikke forstår dig ordentligt,
forklar da alt for hende med glæde.
Der kommer en tid, en misfornøjet tid,
hvor hendes mund ikke længere spørger om noget.

Adolf Hitler, maj 1923.