Skip to content

575. Frihedstimen nu er slagen

Frihedstimen nu er slagen,

Trump er nu en slagen mand,

og omsider gryer dagen:

Biden er vor redningsmand!

Trump kan ikke mere nå ham,

han af stemmer fik en hær.

Selv de dødes stemte på ham.

Så er man da populær!

Springer op og spænder bælte!

Snart der krige er på ny!

Putin vil vi sikkert vælte

med halvandet jagerfly.

Fred er nemlig ej det bedste:

Husk, din nabo er racist!

Homofobisk er din næste,

voldtægtsmand og kommunist.

Let du alting demolerer,

til dit hjem er en ruin.

Når du bare demonstrerer,

glemmer du de rige svin.

Ganske snart forældet bliver

det med kærlighed og køn.

Elsk du blot din arbejdsgiver!

Så fortjener du din løn.

Bæredygtig skal man være,

fattigdom er noget lort.

Dem, vi ikke gider bære,

fjerner vi med fri abort,

Med et pennestrøg vi sletter

vor kulturarvs hele sum.

Kønsneutrale toiletter

– det er folkets opium!

Published inUncategorized

One Comment

  1. Rune Rune

    Dejligt digt!

Leave a Reply to Rune Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *