Skip to content

Situationen under kontrol

I USA raser pandemien på grund af Donald Trump. At ingen kunne have håndteret den bedre, var en udtalelse af landets førende ekspert, der var taget ud af kontekst.

Godt nok er Joe Bidens handlingsplan ord for ord den samme som præsidentens, men hvordan kan man have tillid til en racistisk vaccine? I det mindste kan amerikanere, der når at dø inden den 20. januar, trøste sig med, at det er for en god sag, ligesom de børn, Kennedy sendte til Vietnam efter at være blevet valgt af en enig mafia.

Herhjemme tager vi det lidt mere med ro. Danskerne er ikke sådan at få op af sofaen, når ikke lige Black Lies Matter serverer café latte – ingen sort kaffe eller eskimo-is her, tak!

Det viser sig nemlig nu, at pandemien strider imod grundloven. Det må herefter være op til den ulovlige virus at tage konsekvensen af denne åbenbaring.

Det er i hvert fald ikke noget, Mette Frederiksen skal blande sig i. Som statsminister er hun naturligvis ansvarlig for, at de fattige forbliver fattige, og at fjerne de børn, de ikke har fået taget sig sammen til at abortere.

Men når hun sætter kapitalinteresserne i fare af hensyn til folkesundheden, er det der, hvor man er nødt til at trække en grænse. I øvrigt er situationen jo stabil – der konstateres stadig kun omkring tusind nye smittede hver dag.

Ligesom på alderdomshjemmet Ældreplagen med tredive indsatte, hvoraf der stadig kun dør en om dagen. Også her er epidemien altså stabil, og problemet forventes at være løst om højst en måned.

Published inUncategorized

Be First to Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *