”En rumænsk kvindes fængselsstraf for tiggeri i Schweiz fører nu til, at den danske rigsadvokat sætter sager om tiggeri i Danmark i bero, og at Justitsministeriet nu vil vurdere, om dommen skal have konsekvenser for den danske lov om tiggeri fra 2017,” skriver Politiken i dag. Det kan overraske, da det længe har været en kendt sag, at det i Danmark er tilladt at være rig, men ikke at være fattig.
Dog ikke så længe, som jeg har levet (jeg mener at have en svag erindring om dinosaurer på Strøget). I min barndom fik vi tit besøg af folk, der godt kunne bruge et par håndører og et stykke smørrebrød eller tre, og det kunne man jo nok finde, selv om man ikke selv ligefrem var velbeslået, men spiste den ugentlige appelsin med skrællen på – det gav klare øjne, og måske var det derfor, vi kunne se, at vi var i samme båd som manden på tærsklen – og der hang et skilt i opgangen med HANDEL OG BETLERI FORBUDT.
Nu kom min mor oprindelig fra et hus med stuepige, som havde fået instruktion om at beværte sådanne i køkkenet. Således kunne hun en dag skriftligt meddele, at HER HAR KUN VÆRET EN TIGER.
Så var der naturligvis gårdsangerne, der kunne alle de schlagere, folk gik og fløjtede og nynnede. Det gør de så ikke mere – böse Leute haben keine Lieder.
Men det var jo også dengang, Ib Schönberg var panserbasse og hjalp ællinger over gaden, helt uden maskinpistol. Duerne var som regel på Rådhuspladsen, hvor boderne var med de gule ærter, som børnene fodrede dem med, frydefuldt gysende over deres kløer i nakken.
Men selvfølgelig kan man da ikke have fattige til at jage kunderne væk fra strøgbutikkerne eller købe mad for flaskepant, når vi har et socialt sikkerhedsnet af fængsler og arbejdshuse – det ville være som at lade forældre se deres børn! Nej, det var skam hårdt at være barn dengang og skulle lege på gaden uden mobiltelefoner.
Gud bevare Danmark og de rige kællinger!
Be First to Comment