De uskyldiges røst

Det diskuteres flittigt i disse dage, om Danmark skal genåbnes op igen eller ej. Sundhedsmæssige overvejelser sættes op mod økonomiske, og omvendt.

Men så skete der noget forløsende: En skoleelev gav statsministeren fuck-fingeren. Den ene hviskede til den anden, hvad barnet havde gjort, og til sidst råbte hele folket: ”Hun har jo ikke noget på!”

Børn har ofte en instinktiv fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert, som vi voksne med vores fornuft og argumenter har mistet. De ved, at hvis de skriver FRED PÅ JORDEN på ønskesedlen, så er mobilen hjemme!

De ved jo, at de svage i en konflikt hedder terrorister, og at de bare er ude på at ødelægge det for de andre. Der er kun én konflikt, og det er mellem de gode og de onde, ligesom i ”Star Wars” – selv om det naturligvis er Imperiet, der er de gode i den virkelige verden.

De ved også, at en pjækkedag hedder en klimademonstration. Men som vi har set, har børnene rent faktisk savnet deres skole og lærere.

De voksne ligefrem elsker, når børnene kalder de voksne dumme og uansvarlige. De andre voksne.

De ved, at grøn omstilling og kønsskifteoperationer er lige så godt som mærketøj. Først og sidst ved de, at det gælder om, hvem man holder med.

Brøndby er ikke mennesker. Eller også er det AGF eller hvide heteroseksuelle mænd.

Og så magt. Børnemagt!

De ved også, hvordan man får den. Man holder vejret.

De ved, at det, de voksne kalder ”debat”, i virkeligheden er skænderier. Og at man vinder dem ved at stoppe fingrene i ørerne og råbe ”lalala”.

Det har de set derhjemme, når mor skriger, og far siger å hold kæft kælling og går på værtshus. Så har mor vundet diskussionen.

Alle verdens problemer ville være løst, hvis børnene fik lov til at bestemme. Læs bare de kloge ord, der står på de skilte, de har malet!

Eller også er det deres lærere, det kan somme tider være lidt svært at se. I det mindste er det da en trøst at vide, at det er dem, der kommer til at overtage efter de dumme voksne.

Men kan vi vente på det? Vil der stadig være en planet for dem at overtage til den tid?

Nej, siger jeg. For mig at se er der kun én mulig konklusion, og den ligger endvidere lige for.

Giv kvinder og børn stemmeret – nu!