Næ næ næ næ næ det må vi ikke,
fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt – men hva må vi så?
”Én ting er forbudt i debatlysten sproggruppe på Facebook: ’Jeg synes, det er modbydeligt, og der skal heller ikke meget til, før vi lukker sådan en tråd.’”
”Imødeset gyserspil bygger på et værdigrundlag, som slet ikke skal have en plads i moderne computerspil.”
Jeg er sikker på, at Politikens læsere gerne vil give en krone for at opdage, hvad det er, der er modbydeligt, og hvad det er for et værdigrundlag. Bare så de ikke kommer til at sige det forkerte ord eller spise den forkerte is.
Rent personligt interesserer det mig lige så lidt, som når samme organ bekendtgør: Den bog SKAL du læse! Den film SKAL du se!
Som mine lærere ville have kunnet bevidne, er jeg ikke specielt modtagelig for direktiver. Jeg konstaterer blot, at mennesket er syndigt og fuldt af kønslighed og uartige ord.
Men så snart der’ noget der kildre
Bar’ en lille bitte smule
Så lurer der et øje i det høje
Ham gud
Han er eddermame svær at få smidt ud.
Men der er håb forude. De tres millioner, der stemte på Donald Trump, er nemlig ikke egentlig onde.
De er syge. Politiken har som sædvanlig historien.
”Ziv E. Cohen er psykiater med speciale i ekstremisme ved Cornell University. Siden Donald Trump tabte præsidentvalget, har han oplevet en tilstrømning af patienter, der forsøger at komme op af kaninhullet.”
Sådanne patienter var der som bekendt også en del af i Sovjetunionen. Så alt i alt ser fremtiden lys ud.
Der er blot et problem. I can’t breathe.
Be First to Comment