Kejserens sorte skæg

”Vi kan godt lege, at Danmark er et fantastisk fristed, hvor der ikke findes strukturel racisme og hadforbrydelser,” skriver en jurist, forfatter til ”Det sorte skæg – om at være dansk muslim”, i dag i Politiken.

”Det er bare forkert. Hadforbrydelser, racisme og diskrimination mod etniske minoriteter i Danmark er et veldokumenteret fænomen.”

Og han ved, hvad han taler om. Ikke blot er han på grund af sin etniske herkomst afskåret fra at få en ordentlig løn som fuldmægtig med villa i Vallensbæk, han har selv være ude for en grov hadforbrydelse, som har mærket ham for livet.

”Jeg husker det, som var det i går. Jeg kom gående ad Christianshavns Kanal en dejlig sommeraften, da jeg ud ad øjenkrogen bemærkede to par, som sad ved en café og fik et glas vin.

Jeg fortsatte i mine egne tanker, da jeg lige pludselig kunne høre, at manden i selskabet lavede abelyde. Jeg kiggede på ham, og vi fik øjenkontakt, og i det øjeblik brød resten af selskabet ud i grin.

Jeg har aldrig følt mig så ydmyget og fornedret. Jeg følte ganske enkelt, at jeg som menneske var mindre værd.”

Jeg kender det selv så godt. Det evige spørgsmål, hvordan ”skægaben” bærer sig ad med at spise suppe – man føler ganske enkelt, at man som menneske er mindre værd.

Og der er absolut intet, man kan gøre, ydmyget og fornedret, ud over at gå hjem og græde i puden og skrive et indlæg til Politiken. I det mindste, indtil regeringen kortlægger omfanget af pogonofobi (skæghad), udarbejder en handlingsplan til bekæmpelsen af alle former for pogonofobiske udtalelser, uddanner og opkvalificerer et særligt skægkorps og afsætter midler til at efterforske forældre, hvis børn bliver bange for mænd med skæg.

Pudsigt nok omtaler juristen ikke den systemiske racisme, der tager børn fra etårsalderen fra deres islamiske mødre og gør dem til gode demokrater i børnehaven, efter at have sendt moderen på tvangsarbejde, for slet ikke at tale om ”dårlige mødre”, som garanteret vil save hovedet af Den lille havfrue, hvis vi lukker dem ind igen, endnu et af de islamistiske terrorangreb, det danske politi daglig afværger. Dette skyldes formodentlig, at forfatteren er en velintegreret og velassimileret muslim med sort skæg og Allah i baglommen, hvor Han ikke volder problemer for den danske stat.

Og så er det da groft racistisk og diskriminerende at betvivle, at han er en ægte dansker, der ved, hvad racisme er. Og hvad det ikke er.