Islam og kvindeundertrykkelse

Erfaringsmæssigt er det især indvandrerkvinder, der har svært ved at tilpasse sig forholdene i Danmark. I Islam har kvinden visse rettigheder – i Danmark har hun ingen.

Før profetens komme, begravede man ofte pigebørn levende. Som det hedder i Koranen: ”Når pigebarnet, der blev levende begravet, på Dommedag spørger, for hvilken forbrydelse hun blev dræbt, da skal enhver erfare, hvad han har sendt forud.”

I Danmark skal en kvinde være heldig, hvis hun ikke bliver dræbt i moders liv! I et samfund, der hader og foragter kvinden, kaldes dette som en særlig hån ”fri” abort – noget hen efter ”fri” prostitution, for når en kvinde sælger sin krop eller dræber sit barn, er det naturligvis ikke af økonomiske årsager!

Også det har Koranen noget at sige om: ”Dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom – vi vil underholde dem og jer. At dræbe dem er en frygtelig forbrydelse.”

På en dansk kvinde vil denne Sura nok nærmest give et satirisk indtryk. Hvem er denne ”vi”, der skal underholde hende og hendes barn?

Et demokratisk, det vil sige kapitalistisk samfund som det danske har ikke plads til mennesker. Kun ”menneskelige ressourcer”.

Profeten siger i sin afskedsprædiken: ”I har rettigheder over for jeres kvinder. Og de har rettigheder over for jer.

Tag jer godt af jeres kvinder, for de er i jeres varetægt! Gud har betroet dem til jer.”

Nu bekender vi os som bekendt ikke i Danmark til Islam, men til lutheranismen, og efterlever således Luthers ord, når han skriver: ”Ob die Frauen sich aber auch müde und zuletzt tot tragen, das schadet nichts. Lass sie nur tot tragen, sie sind darum da.”

(Hvad så, om kvinder dør af træthed! Lad dem bare slæbe sig til døde, det er det, de er der for!)

I Danmark er kvinden en slave, hendes børn bliver taget fra hende som spæde, så hun kan arbejde for sine rige herrer, til hun er nedslidt og ubrugelig. Da danskerne ingen kultur har, havde man måske kunnet håbe, at de kunne lære af den islamiske, men det ser ikke umiddelbart sådan ud.

Den danske kvinde vil sikket endnu i årtier ”slæbe sig til døde”, og hendes datter fortsat spørge, ”for hvilken forbrydelse hun blev dræbt”. Fascisme er nu engang fascisme.