Skip to content

Jeg forstår

I et årti var jeg statistisk den femte-mest læste politiske kommentator på Facebook. Men så gjorde jeg noget dumt.

Jeg gjorde grin med den historiske nazisme. Det skal man ikke.

Min konto blev suspenderet i en måned, men sært nok blev den ikke genoprettet. Jeg forstår det godt.

Europa og Danmark i særdeleshed har aldrig glemt, at vi tabte Anden Verdenskrig. Nu har vi imidlertid fået jagerfly og er dermed parate til atter at møde Fjenden sammen med vore venner i Antikominternpagten (nu Atlantpagten).

Vi ved nemlig, at Rusland pønser på at invadere Ukraine, ligesom Polen angreb Tyskland i 1939. Der soves ikke på vagten – og da især ikke, da det viste sig, at Putin havde blandet sig i opgøret mellem Brøndby og AGF!

Så sent som i onsdags hædrede ukrainerne de faldne fra ”Galicia”, den tapre 14. division af SS. Så hvis du stadig gerne vil kunne udveksle bageopskrifter på Facebook, skal du ikke gøre som jeg eller den person, der bragte det klassiske billede af Berlins fald i 1945 og blev belært om, at ”your post goes against our Community Standards on dangerous individuals and organizations”.

Som vi alle vidste, da vi lukkede nazisterne ind i 1940, var de vores eneste beskyttelse mod de farlige russere. Og det er de naturligvis stadig.

Published inUncategorized

Be First to Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *