Skip to content

En hadforbrydelse

Politiken har fået en ny sag. Det er jo ikke kun forfattere, der skal have solgt deres produkter.

Det handler om hadforbrydelser – læs: fornærmende tilråb. Og i modsætning til hos vore amerikanske venner er løsningen ikke at afskaffe politiet, men at postere en betjent på hvert gadehjørne.

”Vi har en ’møgkælling’ her på Amagertorv. Vi rykker ind!”

Jeg vil gerne i den forbindelse melde mig som offer (det er jo ikke kun aviser, der skal have solgt deres produkter). Ja, jeg er en hvid, heteroseksuel mand – en gruppe, som ingen kunne finde på at sige noget ufordelagtigt om.

Men jeg har fuldskæg. Og mænd med fuldskæg er ligesom indvandrere ifølge den hårdtarbejdende og skatteplagede befolkning samfundstabere, som vi andre går og betaler til.

Især forfattere, som alle sammen er på finansloven, så de ikke behøver at sælge deres produkter. I modsat fald ville de jo barbere sig og få et job i stedet for at holde ramadan hele tiden.

Det er ikke rart at blive kaldt skægabe. Det kan ødelægge hele ens dag.

Faktisk husker man det flere år efter, så man kan rapportere det til Politiken, når det bliver moderne. Og det allerværste er børnene – dem, der endnu ikke er blevet fjernet fra deres racistiske, homo- og barbofobiske forældre.

”Se mor, de to mænd kysser!”

”Se, mor, der går en neger!

Se, mor, der går julemanden!”

Hvad kan man så gøre andet end at gå hjem og græde i puden? Her må ganske klart gøres en indsats.

Det her er Danmark, hvor man sender flygtninge ud af landet til en uvis skæbne, men aldrig kunne finde på at sige neger. Det kan ikke passe, at jeg skal finde mig i, at indvandrere råber ”Jesus” efter mig.

Samfundstabere!

Published inUncategorized

One Comment

  1. Dan Larsen Dan Larsen

    Hmmm, ja, du ligner faktisk julemanden lidt. Og dine bøger er altid gaver. Jeg ønsker dig/jer alt det bedste!

Leave a Reply to Dan Larsen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *