Skip to content

Af “Grimoire” 2

Når vi spørger, hvad magi er, vil det beslægtede spørgsmål uvægerligt melde sig, hvad religion er. Religion ”udvikler sig” som bekendt af magi.

Som de fleste nok vil medgive, har al religion noget magisk over sig, ligesom det er tvivlsomt, om der nogen sinde har eksisteret nogen irreligiøs magi. Enhver religion repræsenterer en pagt med et eller flere overnaturlige væsner, der formodes at være i besiddelse af de magiske evner, man selv savner.

”Udviklingen” består så i, at forholdet mellem parterne bliver mere og mere ulige. I krisetider som vor egen kan det således blive nærmest kvalmende adulatorisk.

Man frygter at krænke den mere eller mindre tilfældigt udvalgte guddom ved at have andre guder eller endda at gøre sig overvejelser om hans natur, idet alle hans egenskaber er rosende epiteter. Han er alvis og almægtig, og når han ikke holder sin del af aftalen, er det blot hans usle undersåtters velfortjente straf. Dette ligger indlysende langt fra Bibelens korte og kontante kontraktforhold.

Hvis du er med mig og vogter mig på den vej, jeg skal vandre, og giver mig brød at spise og klæder at iføre mig, og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min faders hus, så skal du være min gud, og denne sten, som jeg har rejst som en støtte, skal være dit hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig tiende!

Der er endda tale om an offer he can’t refuse, som det fremgår af det følgende.

Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til morgengry; og da han så, at han ikke kunne få bugt med ham, gav han ham et slag på hofteskålen; og Jakobs hofteskål gik af led, da han brødes med ham.

Da sagde han: “Slip mig, thi morgenen gryr!” Men han svarede: “Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!”

Jakob er en helt og på sin vis gudens ligemand. Det passer naturligvis dårligt med menneskets senere formodede underlegenhed i forhold til ”Gud”, hvorfor episoden blive til den bekendte ”kamp med englen”. Hvis der endvidere er tale om en ”udvikling”, må den formodes at være gået den anden vej – hvad ethvert medlem af Jehovas vidner da utvivlsomt vil skrive under på – eftersom videnskab og teknik netop sigter på en verdensbeherskelse, der ikke implicerer en almægtig gud (idet han dog stadig lurer i kulissen, som når Stephen Hawking definerer videnskabens ultimative mål som ”knowing the mind of God”).

Published inUncategorized

3 Comments

  1. Erik Heidemann Andersen Erik Heidemann Andersen

    ”Grimoire” lyder allerede spændende.

    Har du noget begreb om hvor stor den bliver, f.eks. sammenlignet med ”Religion” eller ”Teorien om Alting”?

  2. Det er ikke teorien om alting, og religionshistorie spiller en relativt mindre rolle. Fokus er på magi som teknik snarere end teori og mulighederne og forudsætningerne for at udøve den, resulterende i en mere konkret og kondenseret tekst på omkring 400 sider i almindeligt romanformat.

    • Erik Heidemann Andersen Erik Heidemann Andersen

      Ok, tak.

Leave a Reply to Erik Heidemann Andersen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *