Skip to content

Af “Grimoire” 12

GRIMOIRE

FØRSTE DEL: HVAD ER MAGI?

Første kapitel: Magi 2

Andet kapitel: De coelo et ejus mirabilibus et inferno 21

Tredje kapitel: Heka 41

Fjerde kapitel: Sub corona 61

Femte kapitel: Incubat og succubat 81

Sjette kapitel: Den professionelle magiker 101

Syvende kapitel: Transcendens 121

Ottende kapitel: Kabbala 141

Niende kapitel: Genius 161

Tiende kapitel: Corrasi Antonius 181

ANDEN DEL: DEN MAGISKE TANKEGANG

Første kapitel: Overnaturligt og paranormalt 202

Vi har i denne første del af vores grimoire forsøgt at besvare spørgsmålet, hvad magi er, hvilket selvsagt er den første forudsætning for at begive sig ind på noget. En anden er, hvad vi vil kalde ”den magiske tankegang”.

Alt, hvad vi foretager os, har en bestemt tankegang som forudsætning. Vi kunne ikke åbne en dør, hvis vi ikke forudsatte dens af os uafhængige eksistens og vores evne til at påvirke den med vores vilje og muskler.

Det er en fortrinlig model, som også magikeren drager nytte af, men den har sine begrænsninger (og til magi duer den slet ikke). Det er den alternative tankegang, vi skal tillægge os i bogens næste del.

Hvilken plads har indeterminisme eller ”tilfældighed” i et univers, der, som det synes, er styret af kausale love, og kan denne akausalitet udnyttes på lignende måde, som vi til daglig udnytter kausaliteten? Uheldigvis er det ikke gjort med førstedelens epistemologiske småsnak.

Ligesom når det gjaldt vore forestillinger om den ”middelalderlige” magi – som vi ligeledes skal underkaste et grundigere studium i det følgende – må vore ideer om, hvad der er virkeligt, graves op med rode. Og ligesom i tilfældet med kristendommens mere eller mindre bevidste source amnesia, er det væsentlige problem denne virkeligheds ahistoriske selvfølgelighed.

Dette bør ikke tage modet fra os, vi er allerede nået langt. Vi har dannet os et første begreb om, hvad denne bog handler om, og føler os (forhåbentlig) ikke længere fristet af lettilgængelige blindgyder.

Vi har erhvervet kendskab til et effektivt transcendensmiddel, og i det mindste fået en mistanke om, hvad vi vil møde ”derovre”. Kabbala og skæbnebegrebet er ikke længere et totalt mysterium for os.

Vi må kort sagt sige som enhver anden bejler: ”Ej (som man siger nu om stunder), corrasi Antonius! Jeg veed, du har jo intet ondt giort – jeg kan jo ikke faae meer end nei.”

Published inUncategorized

Be First to Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *