GRIMOIRE
FØRSTE DEL: HVAD ER MAGI?
Første kapitel: Magi 2
Andet kapitel: De coelo et ejus mirabilibus et inferno 21
Tredje kapitel: Heka 41
Fjerde kapitel: Sub corona 61
Femte kapitel: Incubat og succubat 81
Sjette kapitel: Den professionelle magiker 101
Syvende kapitel: Transcendens 121
Ottende kapitel: Kabbala 141
Niende kapitel: Genius 161
Tiende kapitel: Corrasi Antonius 181
ANDEN DEL: DEN MAGISKE TANKEGANG
Første kapitel: Overnaturligt og paranormalt 202
Vi har i denne første del af vores grimoire forsøgt at besvare spørgsmålet, hvad magi er, hvilket selvsagt er den første forudsætning for at begive sig ind på noget. En anden er, hvad vi vil kalde ”den magiske tankegang”.
Alt, hvad vi foretager os, har en bestemt tankegang som forudsætning. Vi kunne ikke åbne en dør, hvis vi ikke forudsatte dens af os uafhængige eksistens og vores evne til at påvirke den med vores vilje og muskler.
Det er en fortrinlig model, som også magikeren drager nytte af, men den har sine begrænsninger (og til magi duer den slet ikke). Det er den alternative tankegang, vi skal tillægge os i bogens næste del.
Hvilken plads har indeterminisme eller ”tilfældighed” i et univers, der, som det synes, er styret af kausale love, og kan denne akausalitet udnyttes på lignende måde, som vi til daglig udnytter kausaliteten? Uheldigvis er det ikke gjort med førstedelens epistemologiske småsnak.
Ligesom når det gjaldt vore forestillinger om den ”middelalderlige” magi – som vi ligeledes skal underkaste et grundigere studium i det følgende – må vore ideer om, hvad der er virkeligt, graves op med rode. Og ligesom i tilfældet med kristendommens mere eller mindre bevidste source amnesia, er det væsentlige problem denne virkeligheds ahistoriske selvfølgelighed.
Dette bør ikke tage modet fra os, vi er allerede nået langt. Vi har dannet os et første begreb om, hvad denne bog handler om, og føler os (forhåbentlig) ikke længere fristet af lettilgængelige blindgyder.
Vi har erhvervet kendskab til et effektivt transcendensmiddel, og i det mindste fået en mistanke om, hvad vi vil møde ”derovre”. Kabbala og skæbnebegrebet er ikke længere et totalt mysterium for os.
Vi må kort sagt sige som enhver anden bejler: ”Ej (som man siger nu om stunder), corrasi Antonius! Jeg veed, du har jo intet ondt giort – jeg kan jo ikke faae meer end nei.”
Imens vi spændt venter på dette dybdeborende værk, trænger to spørgsmål sig på: (1) bliver der tale om et teoretisk såvel som praktisk værk, hvormed der menes, kommer det til at indeholde konkrete rituelle anvisninger, og; (2) vil der – ligesom i DO – være en anbefalet bibliografi inkluderet? Såfremt svaret på sidste spørgsmål er positivt, er der yderligere et tillægsspørgsmål: Er det muligt at få løftet sløret for det vigtigste af disse værker, som ikke allerede findes på DOs litteraturliste og som ikke er forfattet af ENW, så man har lidt at tygge på inden man kaster sig ud i flere års fordybelse i grimoiren over dem alle?
På forhånd tak
Ritualer er personlige. Bogens formål er at gøre læseren til magiker.
Det skader aldrig at læse en bog om fysik eller neurologi, og her kan den ene lærebog være lige så god som den anden, men når det gælder magi og det overnaturlige generelt, er der kun Neutzsky-Wulff – alt andet er sludder. Derimod vil det være en god idé at genlæse værker som DET OVERNATURLIGE og RELIGION, idet GRIMOIRE i kraft af sit fokus på den praktiske del ikke kan gå helt så meget i dybden med det teoretiske grundlag som disse.
Spørgsmål, som GRIMOIRE typisk besvarer, vil være: Hvordan tillægger jeg mig en “akausal” tankegang som en forudsætning for at handle akausalt? Hvad er et virksomt transcendensmiddel?
Hvem og hvad vil jeg møde “derovre”? Hvordan tiltrækker jeg en incubus/succubus?
Hvordan “får” jeg en daimon? Hvordan udnytter jeg verdens grundlæggende indeterminisme?
Altså meget “hands-on”.
Får allerede et sug i maven, som når man står ud kigger ud over en høj klippe eller går gennem em mørk mørk skov en mørk mørk nat….:
Glæder mig overhovedet ikke, men ved jeg ikke vil kunne lade den ligge….
Magic is what a magician does. Den kan ikke adskilles fra ham.
Han er trådt uden for virkeligheden (konensus) ligesom tilskueren, der forlader tilskuerpladsen for at slutte sig til scenearbejderne. Han kan vende tilbage til sin plads, men han ser ikke det samme fra den, og derfor er han ikke længere den samme.
You can’t unknow something. At lære magi er at blive en magiker, at tillægge sig en magisk tankegang.
Magikeren står mellem to verdener med sin skæbne. Så længe du ikke kan se et redskab som et redskab (”hvad er den til?”) kan du ikke bruge det.
Når du har set redskabet som redskab, er dets brug en selvfølgelighed. Det er magi.
GRIMOIRE