John Dee I

I sommeren 1527 havde Henrik den Ottende et frygteligt skænderi med sin kone. Det var ikke det første om dette emne.

Ægteskabet var lykkeligt, men de var ikke noget almindeligt ægtepar. Henrik var konge, og Katharina havde ikke været i stand til at give ham en arving.

Nu travede han frem og tilbage i hendes kammer, idet han citerede et vers af Leviticus: qui duxerit uxorem fratris sui rem facit inlicitam turpitudinem fratris sui revelavit absque filiis erunt, den, der har taget sin broders hustru til ægte, gør noget ulovligt: han har blottet sin broders blusel, de vil blive barnløse! Var det ikke netop det, der var problemet: absque filio erat, ligesom forsætningen gav forklaringen: uxorem fratris sui duxerat?

I virkeligheden havde han naturligvis blot opfyldt leviratet, pligten til at give sin døde broder afkom, den pligt, Onan svigter. Dette faldt de pæne romere for brystet, men meningen med verset er tydelig nok, som en udvidelse af det foregående, hvor ordet er coierit, altså med sin endnu levende broders hustru.

Kongen nærede intet ønske om at bryde med Rom, Weg von Rom var ligesom Weg von Juda nazisternes slagord. Still, calamity makes strange bedfellows, og den grundlæggende konflikt var en anden.

Katolikkerne var kommunister i den feudale udgave, mens protestanterne var liberalister. I de kommende århundreder skulle religionskrigene rase, og kætterbålene flamme, og endelig klostrene erstattes af arbejds- og forbedringshuse.

Men problemet var ikke Henriks alene. I det sekstende århundrede syntes fyrstehusene at være forbandet af sterilitet.

Adelen havde mistet sin kraft – først et halvt årtusind senere, efter fem af de mørkeste århundreder i menneskehedens historie, skulle patriarkatet vende tilbage. With a bang or a whimper, denne tid var i enhver forstand apokalyptisk.

En ny tid – selv en Ny Verden, der hvor solen gik ned – trængte sig på. En ny tid, hvor man greb tilbage til den gamle, hvor det moderne ptolemæiske verdensbillede måtte vige for det antikke heliocentriske, krystalsfærerne brast en for en, og magi erstattede religion.