Det hedder ikke “dement” – det hedder “woke”!

Ja, selvfølgelig! Der er trods alt ikke noget som en fremskreden Alzheimer til at få os til at komme hinanden ved.

Flugtsikre alderdomshjem bidrager naturligvis også. Her kan man snakke sammen, spise sammen og skide sammen, gå i byen sammen og til demonstration og redde verden sammen, og ingen kunne blot komme på den tanke at kvæle en plejer.

”Nå, lille hr. Jensen, hvordan har vi det så? Fik vi læst vores avis i dag om de onde, onde hvide heteroseksuelle mænd?

Men vi kan ikke få den op mere, vel, lille hr. Jensen? Nu skal vi synge en sang og blive gamle på den fede måde i fællesskab!

Bliver det ikke godt, når plejerne har overtaget verden? Når hele verden har fået Alzheimer, og der er 200 køn, og to og to er fem?

Hvor de artige får en kage, og de uartige en diagnose? Take a knee, klap i takt!

Har vi det ikke dejligt?”