Skip to content

Dommens dag

Vi glæder os i denne tid. I dag ofres Inger Støjberg.

Dagen er i den anledning erklæret national helligdag, dagen, hvor vi alle kan føle os hellige. Og da især, fordi vi ikke har haft sådan en, siden Messerschmidt tog af kassen, og Mette Frederiksen forbød dyremishandling og dermed på skændigste vis berøvede hele Danmark en minkpels under juletræet.

Vi er nemlig ikke racister – ikke et ondt ord om barnebrude og tvangsægteskaber! Det der har vi aldrig sagt, ligesom det med, at bøsser skulle være børnelokkere.

Det kunne aldrig falde os ind på nogen måde at beklikke eller beklippe indvandrernes kultur eller familiemønstre, sende kvinderne på tvangsarbejde og børnene i institution. Det har været en lang proces, og det er derfor også en stor lettelse omsider at få en ende på den.

FF76FW SALEM WITCH TRIAL, 1692. /nA witch trial at Salem, Massachusetts, in 1692. Lithograph, 19th century.

I dag bliver den rødhårede heks brændt, og vi får soning for alle vore racistiske synder. Først og sidst betyder det, at vi allerede i morgen igen kan tale om drengebander og ”muslimske” (muslimede?) kvinder, der bliver lemlæstet af deres mødre (et stykke omskæring, tak, ikke for fedt) og voldtaget af deres onkler.

Så hvad med i dagens anledning at bringe en rask lille karikatur af Profeten, eller en antisemitisk tegning af en imam i Politiken? Bare så den hyggelige lugt af flæskesteg kan brede sig!

Published inUncategorized

3 Comments

  1. Kenneth Sarring Kenneth Sarring

    Når nu Danmark har haft held med at adskille danske familier, så vi nu glædeligt selv sender vores børn i armene på en, enten træt tvangs-aktiveret kvinde i 30’erne, eller en idealistisk gymnasie-eleven hvis livsmål er at påtvinge alle små levende væsner hendes verdenssyn….

    Og fordi toppen af samfundet har bildt befolkningen ind at de ikke går på arbejde for at tjene penge til dem, men dem selv og at det er en ‘karriere’ og at det de gør betyder noget, ofrer vi ungerne.
    De takker så ved at sende deres forældre på plejehjem når det de kan tilbyde bliver mindre end det de har brug
    Men så er vi nok lettere at få til at makke ret….

  2. Kenneth Sarring Kenneth Sarring

    Håber aldrig at det vil lykkes dem at splitte indvandrerfamilierne på samme måde..
    bliver sgu varm i hjertet når jeg ser deres familie hvor man tit ser fire generationer sammen..

  3. Med Danmarks nuværende økonomiske politik kan det såmænd sikkert også blive til fem.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *