Politiken mener

Shakespeare er blevet cancelled og må ikke længere spilles, genudgives eller læses i skolerne, ligesom alle mindesmærker, der bærer hans navn, vil blive fjernet. Anledningen er åbenbart en bestemt passage i ”The Taming of the Shrew”.

A woman mov’d is like a fountain troubled,

Muddy, ill-seeming, thick, bereft of beauty;

And while it is so, none so dry or thirsty

Will deign to sip or touch one drop of it.

Thy husband is thy lord, thy life, thy keeper,

Thy head, thy sovereign; one that cares for thee,

And for thy maintenance commits his body

To painful labour both by sea and land,

To watch the night in storms, the day in cold,

Whilst thou liest warm at home, secure and safe;

And craves no other tribute at thy hands

But love, fair looks, and true obedience;

Too little payment for so great a debt.

Such duty as the subject owes the prince,

Even such a woman oweth to her husband;

And when she is froward, peevish, sullen, sour,

And not obedient to his honest will,

What is she but a foul contending rebel

And graceless traitor to her loving lord?—

I am asham’d that women are so simple

To offer war where they should kneel for peace,

Or seek for rule, supremacy, and sway,

When they are bound to serve, love, and obey.

”Politiken mener:

Mon ikke det var på høje tid, at en modbydelig kvindehader som gamle William fik sparket? Tænk, at kvindelige studerende i årevis har skullet høre på, at kvinder er slaver, der skal knæle lydigt for deres herrers og mestres fødder, og at de er ”dumme”, når de kæmper for ligestilling!

Man fatter jo ikke, at dette talentløse bras nogen sinde har haft en plads på vore læreanstalter. Men det siger naturligvis en del om, hvor lang vej vi endnu har at gå, før vi når frem til det frie og lige samfund.

En engelsk professor har ”forsvaret” forfatteren med, at han blot giver udtryk for sin tids holdninger, og at hans værker ”har historisk værdi som et vidnesbyrd om, hvor langt vi er kommet”. Han er siden blevet afskediget.”