Konsensus

Hvorfor er magien som fysisk realitet ikke længere en del af vores tilværelse? Den er det ikke, netop fordi den er fysisk.

Vi lever ikke længere i en fysisk verden. Vi er spøgelser på en skærm.

En evig selfie, vores egen brandede avatar i en verden af glittede skygger. Vi får konstant at vide, at vi er en del af verden, at vi er ansvarlige for den, men den er en blot bar reklamesøjle for det nyeste produkt, vordingborgkøkkener og elbiler.

Vi er selv produkter, halvfabrikata. Råstoffet er for længst opbrugt.

Efter at den fysiske verden ligesom vi selv er blevet ofret på kapitalinteressernes alter, skal vi nu til at ofre vores lørdagsbøf – det er da virkelig det mindste, vi kan gøre! Vi er nødt til at mindske vores aftryk på kloden, så der kan blive plads til koncernerne, blive kønsløse drøvtyggere.

Der er ikke plads til det magiske menneske, i hvis lidenskabs billede verden blev skabt, kun mediernes taskenspillerkunster. Vi må engagere os, melde os ind i noget.

Finde ud af, hvilken klub vi vil være medlemmer af, for så er vi det, og det er bedre end ingenting. Ved samme lejlighed frelser vi os selv og verden.

Vi gør en forskel ved at være ligesom de andre. Det er tvingende nødvendigt på grund af de andre andre, de dumme og ansvarsløse.

De hader negre og bøsser, og derfor hader vi dem, og er de svære at opdrive, hader vi os selv. Vi ved jo godt, at vi er syndige mennesker, der ser på damer, dyrker for lidt motion og har for lidt tid til børnene.

Mea maxima culpa! Det gør os til rigtige mennesker med rigtige problemer, ligesom i tv-serierne, stressede og traumatiserede.

Vi behøver hjælp, helst professional, men først og sidst behøver vi hinanden, spejlbilleder af spejlbilleder, skygger af skygger. Engang kunne vi forlade kirken og mærke prædikenen, Gud og saligheden, dryppe ud ad ørerne, og vel hjemme konstatere, at nissen stadig var der og passede hestene i stalden.

I dag er det altid søndag, og der er ingen ende på prædikenen. Kistebillederne af Edens have og Noas ark, frihed og folkestyre, har brændt sig fast på nethinden.