”Vi har fået et monster, som eksisterer uafhængigt af Donald Trump,” skriver Politiken i dag. Nu kunne ma jo få den tanke, at det var den fascistiske terror, der tænktes på, Black Lives Matter’s dødspatruljer, Me Too’s heksejagter og LGBT’s inkvisition, men det er det slet ikke.
Det er en arbejderklasse, der er trætte af Demokraternes udhuling af økonomien, forældre, der er imod racistisk indoktrinering af deres børn i skolen, en befolkning, der ikke ønsker, at syge, hadefulde tabere skal bestemme over deres liv. Som protesterer imod en herskende klasse, der har tiltaget sig ubegrænset magt ved et kup efter bananrepublikansk mønster, og som nu som en sidste desperat udvej planlægger at sætte hæren – den del, der endnu er loyal over for styret – ind mod befolkningen.
Man kan ikke andet end beundre bladets loyalitet over for en præsident, der afventer sin uundgåelige skæbne i bunkeren. For dets journalister var Afghanistan et strategisk tilbagetog, og hundrede millioner amerikanske dissidenter kun lettere urovækkende.
Faktisk mindes man ikke at have set en lignende Treue her i Norden siden 1945. Læseren ved, hvad jeg taler om.
”Jeg er ikke verdig til at tale høirøstet om Adolf Hitler, og til nogen sentimental Rørelse indbyder hans Liv og Gjerning ikke.
Han var en Kriger, en Kriger for Menneskeheden og en Forkynder av Evangeliet om Ret for alle Nasjoner. Han var en reformatorisk Skikkelse av høieste Rang, og hans historiske skjebne var den, at han virket i en Tid av eksempelløseste Raahet, som tilslut fældte ham.
Slik tør den almindelige Vesteuropæer se på Adolf Hitler. Og vi, hans nære tilhengere, bøier nu vaare hoder ved hans død.“
KNUT HAMSUN
Al respekt for det!
Med “en herskende klasse, der har tiltaget sig ubegrænset magt ved et kup efter bananrepublikansk mønster” menes der måske at Biden og andre fra “det Demokratiske Parti” har lavet valgfusk? Det ville ikke overraske mig meget, men er der belæg for det? Hvor findes pålidelige kilder? Hvad har overbevist ENW?
I betragtning af pålideligheden af Demokraternes propagandaapparat (også kaldet de kapitalejede medier) og deres fuldstændige upåvirkethed af, at justitsmord på justitsmord er slået fejl, finder jeg det en smule usandsynligt, at de skulle vige tilbage for valgsvindel. Derimod er jeg villig til at medgive, at den sene opdagelse af ti millioner ”brevstemmer” tyder på, at de rent faktisk mente at have en chance for at vinde på ærlig vis.
Mange havde jo rent faktisk i meningsmålingerne svaret negativt på spørgsmålet: ”Er du virkelig sådan et svin, at du vil stemme på den racistiske racist Donald Trump?” Forestil dig, hvad reaktionen ville have været, hvis i en tidligere russisk delstat to tredjedele af befolkningen var overbevist om, at diktatoren var kommet til magten ved et kup, og demonstranter havde besat regeringsbygningen!
Selvfølgelig vil vi aldrig få sandheden at vide. Valgets legitimitet indgår simpelt hen i den samme trosbekendelse som systemisk racisme og 117 køn, og de troende vil fortsat kunne møde skeptikere med oprigtig undren.