Problemet er ofte, at hvor den primære vrangforestilling er subjektiv, er kun den sekundære ekspressiv. Når den så mødes med en forståelig vantro, kan den blive persekutorisk.
Det er naturligvis ikke helt ufarligt at være hemmelig agent eller tronarving. Enhver person, han møder, kan være en snigmorder, hvilket kan blive farligt for hans nabo, måske endda hans nærmeste, samt enhver anden, der ikke deler hans vrangforestilling.
En dag bliver en 25-årig mand indlagt med paranoid skizofreni. Han har ved indlæggelsen både forfølgelsesforestillinger og hørehallucinationer.
Han har det rigtig dårligt. Han er forpint og lider af svær angst.
Mens han endnu var derhjemme, havde han splittet hele sin lejlighed ad. Alt var skubbet rundt og væltet omkring i rummet.
Han mente, at genboen overvågede ham via spionkameraer i lejligheden, og derfor havde han selvfølgelig ledt efter kameraerne. Patienten mente, at genboen benyttede sig af infrarøde stråler, som afslørede hans bevægelser.
Han havde derfor beklædt alle væggene med sølvpapir. Han regnede med, at dette ville hindre de infrarøde stråler i at iagttage ham.
Han frygtede, at han ville blive slået ihjel og turde derfor kun gå ud om natten bevæbnet med kniv. Patienten var indlagt frivilligt, men skulle han forlange at blive udskrevet, inden han havde fået det bedre, ville han, efter anbefaling af lægen, blive tilbageholdt med tvang.
Hvad der i transcendensen er et mytologisk tema, den udsatte kongesøn, der ifølge sin transcendente natur vender tilbage for at afkræve en usurpator riget og stræbes efter livet af denne – Moses, Jason, Hamlet – kan i den konsensuelle virkelighed udvikle sig til en uforståelig tragedie. Også møder med overnaturlige væsner kan tolkes på denne måde, og at disse opfattes som interne, stemmer og andre indgreb i tankevirksomheden, gør ikke sagen bedre. Her kunne en eksorcisme gøre mere gavn, hvis den ikke var så konfrontatorisk i sin fanatiske monoteisme.
Psykiateren taler i sådanne tilfælde om influens. Erkendelsen af, at personligheden ikke er kilden til adfærd, bliver da til, at den syges tanker styres, idet hans egne stjæles af ydre kræfter eller personer.
Ifølge sin natur og modus operandi vil hjernen sætte billeder på alt dette, og hallucination og vrangforestilling vil således gensidigt reinforcere hinanden i jagten på en konsistent model, hvor fremmed denne så må forekomme omgivelserne. Ofte optræder stemmerne som et kommentarspor, gerne fordømmende, en særdeles uvelkommen Jesper Fårekylling.
I ekstreme tilfælde kan patienten forsvinde helt ind i sig selv i den katatone tilstand. Der er dog ikke tale om noget ”empty fortress”, men om en ukontrollabel transcendens hen efter LSD-rusen.
Be First to Comment