Psykologi og psykiatri blev i det tyvende århundrede to forskellige ting. Undtagen i USA, hvor alle, der har råd til det, har en psychiatrist.
Mens psykologerne vedblev med at lede efter forstyrrelser i den orale fase, fortsatte psykiaterne jagten på forbrydertyperne og de mulige midler til deres elimination. Skizofreni var en arvelig sygdom på linje med åndssvaghed, der karakteriseredes ved en manglende evne til socialisering.
Og altså ikke, som et uforstående retssystem stadig antog, vilje. Det er, som nu ethvert skolebarn ved, synd for de asociale og psykopatiske, hvor meget held de så ellers synes at have i livet – de må jo være frygtelig ensomme.
Og da sygdommen smittede gennem generne, lå løsningen lige for: sterilisation af de ulykkelige. Hvilket liv kunne de på nogen måde give deres afkom?
The American Breeding association satte den nye dagsorden, og snart kunne the Eugenics Record Office fremlægge i hundredtusindvis af familiehistorier, der måtte overbevise alle andre end de mest forstenede far right kristne. Det var dog endnu kun en Bewegung, selv om i tusindvis af patienter allerede havde fået foretaget dette indgreb.
Hvad man behøvede var en retslig afgørelse. Den udvalgte poster girl var Carrie Buck, en attenårig pige, hvis uønskede barn viste, at hun var moralsk åndssvag, hvorfor hun var blevet sendt til the Virginia Colony for the Epileptic and Feebleminded – den virkelige årsag viste sig senere at være et forsøg på at skjule, at hun var blevet voldtaget af et medlem af den familie, der havde adopteret hende.
Faktisk havde staten Virginia allerede vedtaget en lov om obligatorisk sterilisation (samt mod ægteskaber mellem ”hvide” og ”farvede”). Sagen kom for Højesteret i 1927, og afgørelsen var stort set enstemmig.
”It is better for all the world, if instead of waiting to execute degenerate offspring for crime or to let them starve for their imbecility, society can prevent those who are manifestly unfit from continuing their kind.”
Som bekendt traf Højesteret den samme beslutning knap et halvt århundrede senere i sagen Roe v. Wade. I øvrigt, argumenteredes det, adskilte det sig jo ikke fra obligatorisk vaccination.
Derefter gik det hurtigt. I løbet af det næste tiår fik et femcifret antal amerikanske borgere foretaget indgrebet.
I 1933 blev det indført i Tyskland, og fra 1939 fik man mulighed for at afprøve gaskamrene på en kvart million skizofrene og ”åndssvage”. ”The American Journal of Psychiatry” kaldte det i 1942 ”kind killing”.
Uafhængighedserklæringens ”Right to Life” er et uhyre elastisk begreb. Generelt må man sige, at der endnu ikke er opfundet den umenneskelighed, man ikke kan få masserne til at acceptere ved at stemple dissidenter som reaktionære undermennesker.
Mange patienter kunne dog reddes ved ”det hvide snit”, der afskar og befriede den i frontallappen genererede personlighed fra det limbiske systems biologiske drivkræfter og forvandlede dem til grøntsager. Hvis ikke ligefrem veganere og medlemmer af Enhedslisten.
Be First to Comment