I disse dage kaster fredstruslen sin skygge over verden. Ingen ønsker fred.
Der er ingen penge i det. Som en ny Nixon var Trump tæt ved at skabe verdensfred.
Den blev i sidste øjeblik afværget ved et statskup, men den forbliver en trussel, så længe der er lande i verden, der ikke er demokratier. At bevare krigen i verden kræver en stadig indsats.
For øjeblikket er verdenskrigen under angreb af pacifister, der vil give et folk, der historisk er kringsatt av fiender, visse garantier for deres sikkerhed. Hvad kan man gøre?
Herhjemme viser Politiken, en filial af CNN, vejen frem. Vi må støtte ukrainerne i deres kamp mod overmagten, og ikke mindst helten i tv-serien ”Krigen i Ukraine”.
Overbevise ham om, at han kan vinde, ved at sende ham militær bistand. Hvis han overgiver sig, er krigen jo forbi, og vi må lade os nøje med de økonomiske muligheder, genopbygningen byder os.
Og det på et tidspunkt, hvor mulighederne er nærmest ubegrænsede, måske endda en verdenskrig! Kan vi få Sverige med?
De var jo neutrale sidste gang, og selv om vi var allierede med Tyskland, betingede vi os, at ingen blev sendt til fronten – et forsvarsforbehold, vi hurtigst muligt må se at komme af med. Det er godt, vi nu går i gang med at klargøre beskyttelsesrummene på Nørrebro, som burde yde god beskyttelse mod termonukleare våben.
Vi må hele tiden huske på, at det ikke er det russiske folk, vi er i krig med, men Djævelen selv. Som sender tanks mod civile, og ikke som Zelenskij civile mod tanks!
”Zelenskyj takker sine landsmænd for kampånden”, de børn og gamle, han har udskrevet og bevæbnet med slangebøsser, hvilket jo blot gør det endnu mere heroisk, som han hockt in seinem Bunker. ”Vi kan slå russiske tropper ihjel,” udtaler en ukrainsk familie med villa, Volvo og vovhund til Politiken.
”Det er vi parate til at gøre.” Vovhunden er med på billedet.
Kristian fra Glostrup tager også til Ukraine. Und du?
Den, der argumenterer med en sindssyg, er ikke normal. Han er idiot.
Be First to Comment