New Age er med et modebegreb på samme tid inklusiv og eksklusiv. Den inkluderer alle, der abonnerer på en postmodernistisk moralsk sandhed – ”choosing truth over facts”.
Det er ikke en forhindring, at noget er vrøvl, det er en forudsætning. Hvis en mand tror, han er en kvinde, falder han ind under dette inklusionsprincip som offer for en fordom, hvor de fordømmende, der henholder sig til kendsgerninger, af samme grund må ekskluderes, fordømmes og, om muligt, udryddes.
At en totalitær Big Brother ser en interesse i at knæsætte dette princip gennem medierne, kan næppe undre. Det krigshysteri, de hensatte befolkningen i, og som selv politiske grupperinger, der normalt foregiver en kritisk afstand til kapitalisme og imperialisme, overgav sig til i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, viser, i hvor høj grad denne strategi er lykkedes.
Politisk vold og censur ses ikke længere som tegn på politiske bevægelsers farlighed, men deres legitimitet. Som altid kalkulerer magthaverne med en identitetsløs befolknings behov for ”stærke” ideologier som Black Lives Matter og Me Too, og at få afløb for deres frustrationer ved at se de ”kendte”, formelt eksisterende, hængt ud og cancelled. I et fascistisk samfund kan kun stikkeren og den skamløse medløber føle sig sikker.
New Age er et stormagasin, hvor der teoretisk set er frit valg på hylder. Man kan fravælge astrologi eller aromaterapi, yoga eller Atlantis, så længe motivet er smag og ikke skepsis. Visse temaer går dog igen.
Den uhyre neopaganistiske Gud, der har skabt himlen og jorden, er obligatorisk. Det samme er hans små grønne eller grå engle, der i en ny tidsalder vil skabe fred på jorden og afskaffe krigen, saligt uvidende om dens politiske og økonomiske årsager og forudsætninger, og et samfund, hvor vi får energien til vores uundværlige mobiltelefoner fra hamsterhjul, eller muligvis kosmisk kærlighed.
Et efterliv, eventuelt reinkarnation, hvor de livsuduelige, der holder til i kælderbutikker med et bredt udvalg af krystaller, får en ekstra chance for personlig udvikling, det vil sige en stadig større tolerance over for naboens sludder. Erkendelsen af, at alle religioner fundamentalt siger det samme (ingenting eller det, vi altid selv har ment).
Det bliver klart, når vi læser det med rødt understregede i det Ny Testamente og esoteriske citatsamlinger af frimærkestørrelse – den perfekte gave til værtinden. Og hvorfor ikke?
Jesus, Buddha og Krishna var jo alle opstegne mestre af det store hvide broderskab – når det gælder Muhammed, er vi ikke så sikre. Erfaringen af, at det er mega afslappende at sige aum.
Og så naturligvis magi, defineret som indbildningens kraft, der ligger til grund for det hele. Og så bør du i øvrigt se at få læst Fritjoff Capras ”The Tao of Physics”, Gary Zukavs ”The Dancing Wu Li Masters” og Stephen Hawkings ”A Brief History of Time”!
Be First to Comment