KOMMENDE BOG “GRIMOIRE” | ENWFORLAG

GRIMORE er ikke en bog om magi. Det er en lærebog i magi.
Som ikke lærer dig magiske formler, men gør dig til magiker. Måske vil du ikke synes om den, hverken midlerne eller målet.
Alle rygter om forskrivelse og fordømmelse er sande. Magien er sin egen.
Ikke desto mindre er det ikke nogen ”farlig” bog. Du kan principielt læse den som alle andre, i en arms længde.
Den kan give dig en forståelse af, hvad magi er, uden at sætte dig i stand til at udøve den. Og så er der den anden læsemåde.
Derfor spiller transcendensmidlerne også en stor rolle (selv de noget lettere tilgængelige psykedelika, på trods af deres tvivlsomme værdi). I dag er magien dog hovedsagelig et historisk fænomen, og bogen er da også noget af en tidsrejse med ophold i shamanisme, ægyptisk magi, romersk magi, sejd, hermetica, kabbala, renæssancemagi, heksevæsnet, dæmonologi, den sorte messe, spiritualisme og parapsykologi.
GRIMOIRE er et værk på 1.100 manussider. Det turde altså være overflødigt at sige, at det er mit faglitterære hovedværk, og at der ikke kommer flere af dette omfang.
Det forhindrer alene min alder. Det overnaturlige vil fortsat spille en central rolle i forfatterskabet, men dette vil forblive grundbogen, som der henvises til, og hvis indhold forventes kendt.
GRIMOIRE er ikke noget populært værk. Uheldigvis er der ikke noget alternativ.
ERWIN NEUTZSKY-WULFF
GRIMOIRE
Hardcover, stort format
Forside & layout: Danny Lund
Pris: 1.000 kr. inkl. moms
Be First to Comment