Fundamentalisme var et fællestræk for mange af de sekter, der flygtede til Amerika i det syttende århundrede. Som de første kristne var de i vid udstrækning evangeliserende og følte det ligeledes som et ansvar, at ”kærligheden ikke blev kold”.
I begyndelsen af det tyvende århundrede var teltmissionen populær, men er i dag i høj grad erstattet af den berygtede tv-prædikant, der er blevet rig på de bidrag, han franarrer de godtroende. Forretningsmodellen er stort den samme i alle tilfælde, hvor behandlere og coaches, statsautoriserede eller ej, får kedsommelige mennesker til at føle sig lidt mindre kedsommelige.
Andre vender tilbage til kristendommen som den eneste konstant i den progressive overbudspolitik, Father Browns humanity. At religionsfriheden står højt på den proskriptionsæliste, the First Amendment har udviklet sig til, siger næsten sig selv.
Disse evangelikere tilhører næsten udelukkende arbejderklassen, og religionen får dermed et socialt sigte, idet den baner vejen for politikere med et messiansk kompleks som Donald Trump. De veluddannede svarer så noget uklogt igen ved at vise deres foragt for det arbejdende folk som i det klassiske citat fra en af Hillary Clintons valgtaler.
You know, to just be grossly generalistic, you could put half of Trump’s supporters into what I call the basket of deplorables. Right? They’re racist, sexist, homophobic, xenophobic, Islamophobic – you name it.
Som puritanerne føler overklassen, at dens økonomiske succes er en belønning for moralsk overlegenhed, som den manifesterer sig i en række mærkesager, der siger de mennesker yderst lidt, som daglig må kæmpe for at holde sig oven vande – sidst forsøget på at forklare dem, hvorfor højere fødevarepriser var en ringe pris at betale, hvis det skulle lykkes at udvide en krig i et land, de ville have haft vanskeligt ved at finde på et kort, til en international konflikt. Begge parter føler sig overbeviste om, at de redder verden, Demokraterne ovenfra, og Republikanerne nedefra, uagtet det selvsagt ikke er denne type græsrodsbevægelser, der skamroses i de kapitalejede medier.
Be First to Comment