Kapitalen er – nok en gang – i krise. Denne gang ligner det dog mere et vendepunkt.
I 2017 kunne en nyvalgt Donald Trump proklamere, at ”today we are not merely transferring power from one administration to another, or from one party to another, but we are transferring power from Washington, D.C., and giving it back to you, the people”. Verden var i chok.
Reaktionen udeblev da heller ikke. De kapitalejede medier fragik alle journalistiske principper.
Ytringsfriheden blev ophævet – selv præsidentens – fulgt af andre grundlovssikrede rettigheder som religions- og pressefrihed og retten til at bære våben. Flere forsøg på justitsmord, der i sammenligning fik Watergate til at ligne en drengestreg, mislykkedes.
Kapitalens svar var at omdanne Amerika til et fascistisk diktatur efter Orwells mønster: In the end, the Party would announce that two and two made five, and you would have to believe it. I dette tilfælde dog af hensyn til transvestitter.
De sorte, som hidtil blot var blevet holdt nede med familieplanlægning og gangsta rap, ”fri” abort og underholdningsbranchens fremstilling af dem som kriminelle analfabeter, skulle nu tilbage til plantagen, uegnede, som de var, til at leve i de hvides samfund. Efterhånden bredte panikken sig.
Politiske modstandere blev arresteret som implicerede i den fredelige demonstration den 6. januar 2021, der nu var et statskup. Statskuppet fjorten dage senere, hvor den senile diktator Joe Biden blev inaugureret under bevogtning af 25.000 tropper, var det strafbart at omtale.
Den sidste desperate udvej var som altid at involvere landet i en krig. Temmelig tilfældigt blev en borgerkrig valgt, som Vladimir Putin – som det er så populært, når vi gør det – greb ind i, dog nok snarere for at forhindre Natos udvidelse til den russiske grænse end af medlidenhed med de stakkels ukrainere.
Be First to Comment