Humanisme

I det første halvandet årtusind af vor tidsregning hed liberalismen kristendom, ofte i skarp konkurrence med den mere civiliserede feudalisme. Denne helleniserede jødedom havde dog også sine problemer med sine rødder.

Henoteismen dannede i form af monoteisme grundlag for en totalitær gudsstat, indtil puritanerne fandt dens sociale system for konservativt. Der er dog allerede en konflikt imellem krystalsfærer og bissekræmmerens plus ultra.

”Grækernes religion, deres kunst og digtning kan vække vor beundring og kærlighed,” skriver Alf Ahlberg i sin bog om præsokratikerne. ”Men religion og digtning er dog ikke nogen særegen græsk frembringelse.

Det er derimod videnskab og filosofi.” Denne videnskabsfilosofi er imidlertid, som vi har set, magisk.

Det var Pythagoras, der inspirerede middelalderens magikere. At den moderne naturvidenskab destilleredes ud af renæssancemagien, har ikke noget med det fedt at gøre.

Som vi har set, er der en lige linje fra de store kulturreligioner over platonisme og kristendom til det moderne sekulariserede samfund. Monoteisme udgør midtpunktet mellem polyteisme og ateisme.

I humanismen kommer mennesket i centrum, det vil sige jeget, det politiske menneske på bekostning af det biologiske, som er religionens område. Det begynder kort sagt at synes i stedet for at være, kulminerende i eksistentialisme og identitetspolitik.

Etikken blev utilitaristisk, den størst mulige lykke for det størst mulige antal. Det forudsatte blandt andet, at lykken var den samme for alle, og lykken er, som mental- og seksualhygiejnikerne Inge og Sten Hegeler fortalte os i halvfjerdserne, at vide, hvad der er normalt – skilsmisse og pædofili.

Lykke er beslægtet med homofonen løkke, en lukning eller fastlåsning. Luck er skæbne og altså det modsatte af kristendommens frelse, den frigivne slaves fri hals.

Det er erkendelsen af, at binder vi ikke os selv, vil vi blive bundet af andre. I dag er lykken noget, de aktuelle magthavere definerer, om manden skal være skaffedyr eller kanonføde, og kvinden fødemaskine eller udearbejdende, eller kønnene, den farlige menneskelighed, eventuelt helt skal afskaffes.

Et vigtigt reklameskilt var humaniseringen af retssystemet, der i sin yderste konsekvens betød, at man tog forbryderens parti imod den lovlydige borger – han havde sikkert haft en dårlig opvækst eller tilhørte en diskrimineret minoritet. Resultatet var, at vi blev de ofre, de økonomiske magthavere havde brug for.

– Do you agree that there should be gun laws?

– I most certainly do. I also believe there should be laws against killing people.

– There already are.

– Well that’s all right then!