Skolebøgerne er som bekendt fulde af plusord som ”renæssance”, ”opdagelser” og ”oplysning”. Bag alt dette ligger dog blot en overgang fra politisk magt til økonomisk.
Sovjetstaten søgte at reinstallere den politiske. Det gik ikke så godt.
Uheldigvis har økonomi ikke noget med virkeligheden at gøre. ”De økonomiske realiteter” er opium for folket.
Økonomi er tro og håb. Den er ikke konservatív.
Det har, som vi ved, ført til en klimakatastrofe, the end of the world as we know it. Ikke overraskende har det ikke ført til nogen bondeanger i den økonomiske overklasse, for hvem det som altid gælder om at bevare magten og de dermed forbundne privilegier.
At lette befolkningens byrder fører kun til oprør. I stedet må man sigte på at svække den.
Et middel hertil er grøn omstilling. Da dette viste sig utilstrækkeligt, udløste man en regulær energikrise ved at stoppe tilførslen fra Rusland.
Filosofien var, at en sultende og frysende befolkning gør ikke oprør. Tyskland er tilbage, hvor det befandt sig ved krigsslutningen.
Berlinere sanker træ i de omkringliggende skove for ikke at fryse ihjel til vinter. The lamps are going out all over Europe, we shall not see them lit again in our life-time.
In fact, never. Kun troen og håbet er tilbage.
Al Gore flyver i sin private jet, som han altid har gjort. Fjenden er den arbejdende befolkning og Donald Trump.
Kan man slippe af med dem, skal det nok gå. The rich have money to burn.
Uheldigvis kommer befolkningen også til at brænde deres penge for at holde sig varme. Der bliver ikke noget overskud til forbrug.
Fabrikker vil lukke, arbejdsløsheden vil brede sig. Og denne gang er der ikke tale om en depression.
Be First to Comment