Den frygtelige sandhed om den sorte mand er, at han er præcis lige så intelligent og uintelligent som den hvide. For det gamle slaveejerparti Demokraterne har løsningen på dette problem været apartheid, som det lykkedes dem at opretholde – for de sortes egen skyld, givetvis – i et århundrede siden 1860erne, hvor republikanerne ville give dem borgerrettigheder.
Men segregation er aldrig til fordel for en minoritet. Også selv om Nürnberglovene gav jøderne ret til at flage med deres eget flag.
Nu hvor Ku Klux Klan og Jim Crow er mislykkedes, har man så fået kritisk raceteori – racisme er nemlig okay, når bare den er ”kritisk” og går i spand med den racehygiejniske ”frie” abort (også kaldet the Negro Project). I stedet for den sjove Jim Crow og den barnligt fromme sorte, der synger negro spirituals, har vi nu fået gangsta rap, ikke blot en bekræftelse af den hvide mands opfattelse af den sorte mand som kriminel analfabet, men en role model, der holder ham i ghettoen, den moderne plantage, og ude af undervisningssystemet.
You see, he don’t want none of that shit, at kunne læse og skrive og racistisk matematik. Han har sin egen kultur – uheldigvis bliver en sort kvinde, der er vokset op i Harlem, ikke mere afrikaner af at tage et spraglet tørklæde på, end en dansker bliver viking af en klaphat med horn.
Bill Cosby, der allerede havde gjort sig mistænkelig ved at have spillet sort læge, protesterede mod den racistiske musikindustri, og Me Too, det moderne Gestapo rykkede ind. Ikke overraskende var den farveblinde Donald Trump, der nedbragte arbejdsløsheden blandt de sorte, heller ikke populær.
Racismen er dog ligesom russofobien blot endnu et af nazismens kendemærker, på samme måde som politisk vold og censur er dens foretrukne midler. Joe Bidens planer om at forbyde det republikanske parti inden midtvejsvalget i november og den påfølgende Nürnbergproces vil dog næppe lykkes.
Be First to Comment