Proletariatets diktatur, som USA havde det under Donald Trump, har aldrig været nogen overhængende fare i Europa. Som enhver ved, og som de daglig får at vide, er den arbejdende befolkning racister og kvindehadere.
Ingen tager dem alvorligt, og de er heller ikke vanskelige at skræmme til at holde kæft, trit og retning, og først og sidst bringe ofre for yderligere at befæste den herskende klasses privilegier. Det kan højst blive til et par mandater til Inger Støjberg.
Nu er der imidlertid sket det, som ikke måtte og kunne ske. Italien har fået en antinazistisk statsminister.
Vi er slet ikke i øjeblikket i stand til at overskue rækkevidden af denne katastrofe. Religions-, ytrings- og pressefrihed og deraf følgende hate speech?
Begrænsning af adgangen til fosterdrab? Far, mor og børn?
Stop for sterilisering af tolvårige? Fred med Rusland og energi fra andet end hamsterhjul?
Aflysning af den depression, der skulle have gjort milliardærer til multimilliardærer? Mad på bordet og lys og varme i stuen?
En befolkning, der ikke længere lader sig intimidere af politisk vold og sulte til underkastelse? Sæt, det breder sig, og den kapitalejede presses hyl og skrig, trusler og tilsvining preller af på befolkningen?
Det kan jo føre til rent ud russiske tilstande, for slet ikke at tale om demokrati? Så hvad med en demonstration for veganske transvestitter?
Bare så bønderne forstår, hvor meget vi hader og foragter dem? Var der ikke en mand i nazi-uniform, der slog nogle russiske skolebørn ihjel?
Måske er det vejen frem? Nazi Lives Matter!
Be First to Comment