Et gennemtvunget livssyn har ikke noget med tolerance at gøre. Inkvisitorer er ikke humanister.
Frelse er ikke kollektiv. Den udspringer af den enkeltes møde med verden og sin menneskenatur.
Den kan ikke læres eller påtvinges. Jo mere vi omgås andre, jo mere fjerner vi os fra den.
Jo mere vi har at gøre med menneskene, jo mindre menneskelige bliver vi. Og først, når vi er blevet mennesker, kan vi gøre noget for dem.
For den onde er alting ondt, og for den syge er alting sygt. Vi er syndige mennesker, og vores higen er ond dagen lang.
Hele vores historie er ét langt synderegister. Vi ødelægger den klode, vi bebor, med hvert eneste åndedrag.
Er vi hvide, er vi racister, og er vi heteroseksuelle, er vi homofobiske. Vi undertrykker kvinder, blot ved at se på dem.
Alt, hvad der er tilbage for os, er skam, had og selvhad. Så hvad kan vi gøre?
Ingenting, ud over at gå rundt med et skilt. Spæge og plage os selv – det skal jo være så sundt – sulte os og eksercere i motionscentret og på landevejene.
Mea maxima culpa! Vi har ikke ret til at leve, kun til at blive accepteret for vores grænseløse fromme dumhed!
Tænk blot ikke på at protestere imod en meningsløs krig eller at blande dig i dine børns indoktrinering til kønsløse robotter! Det er terrorisme!
Regeringens tæskehold og dødspatruljer er nemlig demonstrationer, hvorimod dine demonstrationer er opstande. I ynkelige løveklippede pudler!
Hvor svært kan det være at sige til din sidemand: Idiot!
Der begynder vi
Be First to Comment