Den magiske tankegang

I alt dette skal man huske på, at magi er overtro – Magic and Superstition. Det må og skal den være, eftersom magi under alle omstændigheder ville repræsentere et højst uvelkomment brud på den etablerede verdensorden.

Selve tankegangen er farlig. Kausalitet er kumulativ – vi behøver de andre.

I middelalderen var magi hekseri, og som sådan en forbrydelse. I 1682 i Frankrig blev troen på den forbudt.

Vi lever i en snæver konsensus, som bliver stadig mere snæver, og som videnskabelige landvindinger inden for fysik og biologi ingen virkning har på. Kristendommen og den freudianske mystik giver langt større muligheder for manipulation.

Massesamfundet er som et oprørt hav, som den herskende klasse desperat forsøger at navigere. Tro er bedre end viden, og jo mere absurd denne tro er, jo mere anbefalelsesværdig er den – credo quia absurdum.

At ethvert barn ved, at der er to køn, og kun kvinder kan føde børn, understreger blot magthavernes magt til at tvinge til civil lydighed med vold og censur. Se, vi kan få dig til at sige og tro hvad som helst!

I den skarpeste modsætning hertil står magikeren alene og udenfor. Han får ikke sin virkelighed fra en skærm, men gennem erfaring og deltagelse i dens frembringelse.

Måske truer Putin ikke Bornholm, og vi behøver ikke at fryse halvt ihjel og melde os ind i SS. Det er den magiske tankegang.

Magi er ikke tro. Magi er tvivl.