Etik I

I 1939 stillede Johannes Hohlenberg i et af sine essays spørgsmålet: ”Kan vor kultur gå under?” I dag er vi i præcis samme situation.

Og vi har intet lært. Igen har vi allieret os med nazister mod den indbildte fjende i øst, og med en stormagt, der truer med at tage os med sig i afgrunden, et diktatur, der terroriserer sin egen befolkning med politisk vold og censur.

“Det er mange gange i de tyve år der er forløbet siden den forrige verdenskrig blevet sagt, at Europas kultur ikke vilde kunne overleve en ny krig, og at en sådan, hvis den kom, vilde betyde al civilisations udslettelse.“

Det er ord til andet de samme dystre profetier, vi hører i dag, og med atomvåbnet som joker i spillet. Og ligesom dengang gør de intet indtryk.

Det er jo de andre, der vil have krig og fører en ”aggressiv” politik, hvorfor det gælder om ikke at lade sig intimidere. At det ikke drejer sig om Serbien eller Ukraine, men om storfinansens behov for en krig, falder på ganske døve øren, og den humanisme og pacifisme, der prægede de nyttige idioters skilte for en generation siden, er nu ensbetydende med landsforræderi.

Hvis oppositionen i USA er racistisk, hvorfor skulle Rusland så ikke også være en trussel mod verdensfreden? Medierne genoptrykker dagligt karikaturerne af Trump og Putin.

Og danskerne kan ikke læse. Holocaust er “fake news”.