Liberalismen er idealistisk. Det lyder jo godt, for der er andre ting i livet end materielle goder – især for dem, der ikke har nogen problemer med at skaffe sig dem.
Vi skal ikke være bekymrede for vores liv, hvad vi skal spise, eller hvad vi skal drikke, heller ikke for vores legeme, hvad vi skal klæde os med. Vi skal være bekymrede for den skjulte racisme i samfundet.
Vi må kæmpe for ytringsfriheden i Kina ved at bekæmpe den i Danmark. Heldigvis lever vi i et demokrati ligesom alle andre, der abonnerer på den amerikanske imperialisme.
Forstår vi ikke det, er vi utaknemmelige og privilegieblinde. Er grøden kold, skal vi som altid tænke på de små negerbørn, der slet ingen får, og ikke på dem, der får den varm.
Det er en stadig faldgrube for os, der lever af åndsarbejde – det vil sige, som hverken behøver eller er i stand til at bruge vores hænder. Det er naturligvis helt i orden i betragtning af vore bestræbelser for at få befolkningens øjne op for de højere ting i tilværelsen
Uheldigvis er de så materialistiske, at de ikke engang vil forsørge de forfattere, der ikke kan sælge deres bøger! Hohlenberg er ikke et øjeblik i tvivl om, hvem der – ud over Marx – bærer skylden for denne tingenes tilstand.
Det er Darwin, ”ved i stedet for tanken om menneskets himmelske oprindelse at sætte læren om dets afstamning fra dyrene”. Men hvis ånden, der gemmer sig bag den begrænsede og begrænsende persona, ikke er den evige menneskenatur, hvad er den så?
En indbringende krig? En indsamling til fordel for transvestitter?
Det aktuelle statslige diktat, med eller uden orgelakkompagnement? Fra at være den moderne religion bliver videnskaben dermed dødsfjenden.
Vi er ikke biologiske væsner med en genetisk og neurologisk grund, hvorimod psykoanalyse og astrologi leverer den menneskeværdighed, staten levner os. Vi kan alle sammen blive intelligente og gravide – kendsgerninger er ekstremt undertrykkende!
Be First to Comment