At være sin lykkes smed krævede hårdt arbejde og mod i kampen mod elementerne og de ikke specielt politisk korrekte indianere, der ligesom deres ubudne gæster abonnerede på de raskes ret til riget. Ingen klynkede eller følte sig krænkede, det ville ikke have tjent noget formål.
Kapitalisme erstattede som i Europa feudalisme, og liberalisme – visse borgeres lidt større adkomst til the pursuit of happiness end andres – kræver livegne, i Norden hvide, i Syden sorte. I det sidste tilfælde var rejseselskaberne dog lidt mere insisterende.
Og i skolerne lærte børnene, at enhver Whittington kunne aspirere til Washington – hvis han var millionær. Det første tilløb til tyranni kom med Lincoln.
Han reddede Unionen, der hidtil blot havde været et frivilligt indgået forbund, i en blodig krig – senere udviklede FBI sig til et regulært Gestapo. At konflikten ikke handler om slaveri eller abort, er ikke svært at gennemskue.
The United States no longer are, the United States is, om ikke længere arvtager til det Britiske Imperium. Oprindelig, efter en kort periode med etablering af Lebensraum og naturlige grænser, var udenrigspolitikken isolationistisk – den gamle verden med konger og krige var noget, mas havde lagt bag sig, mens vi uden større ståhej gik fra enevælde til diktatur.
Kapitalisme og imperialisme er imidlertid i længden uadskillelige, og til sidst besluttede man alligevel at komme Europa til hjælp i to verdenskrige. Her fik man en uventet sengekammerat i det socialistiske Rusland, som vi stadig ligger i krig med.
Til alt held var den russofobe Reagan Republikaner, hvilket muliggjorde et bedrag, som stadig virker overbevisende på dem, der bor i fars og mors kælder. Det var Republikanerne, der var kapitalister og imperialister, og ikke de veluddannede og velbjærgede Demokrater.
Det havde sin største succes med den intelligente og etnisk korrekte Obama, men led skibbrud under Trump, der rent faktisk havde proletariatet som vælgerbase og med sit America First gjorde op med USA’s aggressive udenrigspolitik. Da Demokraterne tilrev sig magten ved et kup i 2020, var det for sent at genindtage pladsen ”at the head of the table”.
Kun de europæiske lande forblev for en kort periode lydstater. I stedet forsøgte den senile diktator at klynge sig til magten med alle midler, politisk vold og censur og arrestation af politiske modstandere.
Be First to Comment