”Doug Mastriano kaldes den måske mest ekstreme kandidat ved tirsdagens guvernørvalg i USA,” skriver Politiken i dag. ”Han taler meget om frihed og rettigheder.
Han mener noget helt andet med det, end hans demokratiske modstander gør.” Det tror vi gerne.
Nu ved vi jo alle sammen, hvor far the far right er, så for at være the farthest må han vel mindst være medlem af Ku Klux Klan – nej, det er sandt, de var jo Demokrater. Det er karakteristisk, at de kandidater, Politiken ikke subsidierer og subsidieres af, altid har en tidligere tilknytning til eller andet, der lyder farligt og overflødiggør videre diskussion.
De er under alle omstændigheder racister (ligesom kødspisere). Så hvad er det for synspunkter, der gør Mastriano til noget, man tørrer af skoen?
Han er imod legalisering af euforiserende stoffer. Han er imod hærværk mod og fjernelse af historiske monumenter: ”We don’t have to destroy the past.
We don’t have to rewrite the past. We should learn from it, understand it, and become even better.”
Han var imod indgreb i den personlige frihed i forbindelse med COVID-19 (og blev selv smittet). Han er en fortaler for bevæbning af lærere som en forebyggelse af school shootings.
Han stiller sig skeptisk til resultatet af præsidentvalget i 2020 (ligesom halvdelen af befolkningen). Han er imod fri adgang til abort.
Han stiller sig skeptisk til den globale opvarmning. Han er imod ”the sexualization of our kids, pole dancing, and all this other crap”.
Han er imod illegal immigration (ligesom Obama). Han mener ikke, at et partnerskab mellem to personer af samme køn bør kaldes et ægteskab.
Han vil have kønsskifteoperationer på børn forbudt. Alle nævnt, intet glemt.
Man kan – som undertegnede – være uenig i flere eller alle disse synspunkter, men at de skulle gøre ham til en menneskefjende, som må bekæmpes med alle midler, eller at det generelt bør forbydes at fremsætte dem i tale og på skrift, har jeg en smule svært ved at se. Derimod står det ganske klart for mig, at det er denne holdning til anderledestænkende, der kan koste Demokraterne Midtvejsvalget.
https://theintercept.com/2022/10/31/social-media-disinformation-dhs/
Det pligtskyldige forsøg på “a leftist spin” er vel at forvente. Ikke desto mindre beskriver tidslinjen forholdsvis tydeligt de egentlige movers and shakers.
Er budskabet ikke blot menneskefjendsk, er det som bekendt dezinformatsiya – Politiken må vel sortere under vedligeholdere af “cognitive infrastructure”, og Borgens guvernanter under “like-minded governments”.