Demokrati

Let us beware of being led through an illegitimate admiration of successful fraud and outrageous violence to an imitation of the excesses of an irrational, unprincipled, proscribing, confiscating plundering ferocious bloody and tyrannical democracy.

Edmund Burkes advarsel fra 1780 kunne have lydt i dag. Demokratiet stempledes ikke blot af modstanderne som nihilistisk og destruktivt, men skamrostes af dets tilhængere for det samme.

Liberalismen sattes lig libertinismen, befrielsen med den seksuelle frigørelse. Målet var med Mirabeaus ord i “Ma Conversion” at ”replonger les humains dans la barbarie” og at ”anéantir les sciences” med deres kønskromosomer.

”Alors un sceptre de fer régira l’univers, soumis à nos caprices, dévoués à nos plaisirs.” For de Sade var det sadisme og incest, for vor egen tids revolutionære homoseksualitet og pædofili.

Og som i dag brændte konservative og liberalister hinandens bøger. I stedet for den sociale forargelse, som uvægerligt må klinge hult i den ”venstreorienterede” økonomiske overklasses mund, har man i mellemtiden sat minoriteternes rettigheder (især homoseksuelle og pædofile).

Det var en ny verden – ikke mindst takket været udplyndringen af den Nye Verden. Bissekræmmeren, der solgte spejle til bondepigerne og franske postkort til bondedrengene, var blevet diktator.

Gud være lovet, at han var Oplyst! Bonden blev befriet til momsregnskab og tvangsauktion.

Det kunne være blevet et blodbad, men adelens sværd var rustet i skeden. Nu, hvor krigen var overgået til tvangsudskrevne bønder, der demonstrerede en ikke ringe fædrelandskærlighed og offervilje over for kapitalinteresserne og ukrainske nazister, havde de tilbragt lidt for meget tid med deres heste og hunde, som ikke længere var til den store nytte i felten.

Deres foragt for den nye embedsadel af skatteopkrævere nyttede dem heller ikke stort. Så de smilede overbærende ad borgeren, der havde grædende sigøjnerbørn på væggen og bar i stuen og selv optrådte som bartendere, for tyende glemmer aldrig.

Deres håb var at undgå fallitten ved at blive formælet med husets unge datter, der fødte dem bastarder (hvilket er årsagen til, at der stadig indimellem fødes kommunister og andre med adelsmandens forkærlighed for ære, mod og social retfærdighed. En dag vil de drage sværdet af stenen, the once and future kings!)

Naturligvis havde borgerskabet sin egen kultur, fodbold og Gyldendals Bogklub. Det gik i teateret, og var heste og danserinder ikke tilstrækkeligt til at overdøve dets snorken, udskiftede man dem beredvilligt med bøsser, der druknede hinanden i lokummer – borgerskabets råhed og dumhed, had og misundelse kender som bekendt ingen grænser.

Dets diskrete charme udforskedes af Freud. Især damerne, der ikke havde andet at tage sig til, begyndte at læse romaner og reformere samfundet – med tiden erstattedes de dog af dag- og dameblade, der var mere i overensstemmelse med deres intelligens.