De fleste kender vel lignelsen om den rige mand og Lazarus, og har måske ikke tænkt videre over den, eller i det mindste kun, hvad vi skal tænke. Den fattige mand dør og ender i Abrahams skød, hvorimod den rige ender i Dødsriget, ”hvor han er i pine”.
”Abrahams skød?” ”Dødsriget?”
Hvor er Gud, himmel og helvede? Svaret er, at dette engang gav mening.
Jøderne har ingen himmel. Og dødsriget lover, som det fremgår af blandt andet Prædikerens Bog, intet efterliv.
Der er tale om de dødes ”ånder”, deres ”engle” som Peters dobbeltgænger i Apostlenes Gerninger, der endvidere danner et hierarki med Abraham, Isak og Jakob i toppen (eller bunden). Den mindre tiltalende del af denne underverden er blot forbeholdt de forfædre, der ikke er genstand for dyrkelse, den ”anden død” (af vanrøgt).
”Instead of bread, I eat clay. Instead of beer I drink dirty water.”
De må i bedste fald ernære sig som dibbuqim og vampyrer, hvad der ikke har en tendens til at gøre dem mere populære. Der findes kort sagt ikke noget, kristendommen ikke er i stand til at forvrøvle, og meningen ligger så dybt begravet under denne mødding, at ingen af egen kraft vil være i stand til at grave den frem.
Derfor GRIMOIRE! At noget er forvrøvlet, betyder ikke, som de studentikose ”ateister” tror, at det ikke er virkeligt – det er en uhyre påtrængende virkelighed, når man først får den udgravet.
Og i modsætning til det flimrende billede på skærmen, vi tror, er virkeligheden, er den fysisk, og vi bliver selv virkelige og fysiske ved mødet med den! Det er magi.
Vampyrer er til, Gud er ikke, så gå hellere i biografen end i kirke. Så meget ved folkekirkepræsterne trods alt, eller i det mindste aner de det – ellers var der jo ingen grund til at advare.
”Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I lukker Himmeriget for menneskene; selv går I ikke derind, og dem, som vil gå ind, tillader I det ikke.”
Be First to Comment