Det onde er kristendommens opfindelse. Tidligere kulturer har kendt til liv og død, men altid i en cyklus, det ene afhængigt af det andet.
Evolution er en kristen idé, gudsplanen, der skal føre til paradiset, og som de gode følger, og de onde (reaktionære, far-right) aktivt modarbejder. De kristne var ikke ildesete på grund af deres religion – dem var der ikke så få af i Romerriget – men for at have meldt sig ud af menneskeheden, deres odium humani generis, had til menneskeslægten.
Hidtil havde mennesket været socialt, ikke som en tvang (demokrati), men som en naturlig tilbøjelighed, der fik den enkelte til at gravitere til sin plads i samfundsordenen – indtil uddannelse blev das Opium des Volkes, vidundermidlet mod klassebevidsthed, følte hverken smeden eller bageren noget tvingende behov for at forvise junior fra smedjen og bageriet for at blive herrer i åndernes rige med et lixtal på fem. Drengen gik fra faderen til mesteren, som pigen fra faderen til ægtemanden.
Ingen behøver at tvinge et barn til at være barn, eller en voksen til at blive voksen. For den kristne strider ”fader og moder og hustru og børn og brødre og søstre” imidlertid imod den personlige frelse og udvikling og kapitalinteresserne.
I den kristne mytologi er Satan personifikationen af alt det, der fører til fortabelse frem for frelse. Han deler skæbne med det menneske, der hellere ville ”reign in Hell, than serve in Heaven” og som en følge heraf mistede sin stilling som gartner i Edens Have.
Han vedbliver da også med at friste mennesket til ulydighed mod en totalitær Gud. Det er ham, der gør Job opmærksom på, at Hans retfærdighed er noget overvurderet.
Som ”satanist” blev jeg i sin tid inviteret til at medvirke i en udsendelse om det onde på TV 2. Programværten havde i dagens anledning klædt sig ud som den personificerede ondskab komplet med skaldepande.
Jeg bemærkede i den forbindelse, at vi da nu i det mindste havde lært, at skaldede mennesker er onde. Den stakkels mand fik et hysterisk anfald og skreg, at jeg havde ødelagt hans udsendelse.
Det skal man ikke. But it’s what I do.
Be First to Comment