Satanisme

Hvad er satanisme? For katolikkerne var protestanterne satanister, og omvendt.

Paven og Luther var begge Antikrist. Man tænke sig, hvad sidstnævnte ville have sagt til kvindelige præster, der vier homoseksuelle!

For begge ville blot det, at man satte menneskets lov over Guds (demokrati) ligesom for islamisterne være satanisk. Dette må nødvendigvis være grundlaget for enhver seriøs diskussion af kristendommen: Vi er alle satanister.

At Neutzsky-Wulff er satanist ligesom alle andre, giver dog ikke meget mening for en god demokratisk navnekristen, og han må følgelig være det i modsætning til alle andre (undtagen de erklærede, hvoraf en forarget erklærede: ”Neutzsky-Wulff er ikke mere satanist end Salman Rushdie!”) Hvad er da Neutzsky-Wulffs satanisme i Dialogcentrets kortlægning af nyreligiøse bevægelser?

Åbenbart noget med piger i bure – og det er da satanisk! Når det gælder den mere traditionelle satanisme, har vi naturligvis at gøre med to forbundne, men væsensforskellige fænomener.

Der er den kristne forestilling om det forhold, mennesket kan stå i til Djævelen, og det fristende i at forsøge at etablere et sådant. De to overlapper givetvis hinanden i retsprotokollerne.

Ikke alle anklagede var uskyldige i det, de anklagedes for. Paradoksalt nok var det ofte ”heksen”, som måske blot var et offer for sladder, der måtte lade livet, hvorimod ”troldmanden” kunne nøjes med at brænde sine bøger.

Alt dette hænger sammen med forestillingen om det onde som substantielt og personligt. Hvad dette angår, gør den katolske kirke sin stilling helt klar.

“The existence of evil is not merely the lack of good but lives personified in the doomed and the damned fallen angels whom we call devils. Make no mistake about it. They are quite real.”

Djævelens og Djævlenes realitet stiller mennesket over for et reelt valg. Og hvis Satan er frister, må han også have noget at friste med, hvad der kan friste det til at sample his wares.

Der er ikke en, men to butikker, på henholdsvis højre og venstre side af gaden. Den ene har salmebøger i vinduet, den anden pornografiske magasiner.

Det er et svært valg! Vi kan nøjes med at ose i den sidste, men vi kan også overveje et køb, selv om prisen ifølge konkurrenten er uoverkommelig.

På den anden side, hvis vi alligevel kommer i helvede for et besøg i etablissementet, hvorfor så ikke træffe en aftale med indehaveren? GRIMOIRE detaljerer – blandt meget andet – hvordan en sådan kan komme i stand!