Danskerne går til valg i morgen. Alt tyder på en samlings- og samarbejdsregering hen over midten ligesom under den forrige besættelse.Som i alle etpartisystemer er det naturligvis bedøvende ligegyldigt, om det er socialdemokraterne eller papisterne, der lægger Løkken om halsen på Danmark, statsministeren vil under alle omstændigheder komme til at hedde Scavenius.
ERWIN NEUTZSKY-WULFF, 31, OKTOBER 2022
”Højrefløjen” og ”venstrefløjen” tovtrækkes om magten, som gamle partier decimeres, og protestpartier, der ikke protesterer mod noget som helst, stormer frem, decimeres og erstattes af andre, og politiske sportskommentatorer insisterer på, at det gør nogen som helst forskel, om det var AGF eller Brøndby, der vandt i dag. Den påståede venstrefløj vil ikke ud af Nato og er meget lidt interesserede i Trumps udgave af proletariatets diktatur, og de såkaldt konservative er helt med på noderne, når det gælder den grønne omstilling og bøssernes rettigheder.
Ingen vil have flere indvandrere end ingen overhovedet. Alle venter blot på at høre, hvad Lazarus siger, Amerikas svar på kejseren i ”Star Wars”.
Man stemmer skiftevis på de talking heads, man kender fra ugebladenes skandalehistorier, de går trods alt alle sammen ind for højere lønninger og lavere skatter. Og så vil de starte tredje verdenskrig og redde planeten, især de tolvårige kandidater – Greta Thunberg for president!
Folk på min alder husker naturligvis stadig Krag og Anker Jørgensen fra dengang, politikere ikke var husmødre og skoleelever. Men dengang døjede vi jo heller ikke med den skjulte racisme i befolkningen, og mænd kunne heller ikke blive gravide – jeg kan endda huske så langt tilbage, som da to og to var fire!
Velkommen til en ny enig nation under Biden! Vi er alle syndere for feministerne.
Vi skulde vel have en Salme og slutte af med, Præst? A siger Tak for
Chokolade.
SO LONG SUCKERS
Be First to Comment