Liberalisme

Liberalisme er mere end friheden til udbytning.

Det er befrielsen for natur og kultur, alle medfødte og tillærte fordomme, der kaster grus i maskineriet og forhindrer menneskene i at udvikle sig til maskiner med silikonebryster og balder af stål. I løbet af det tyvende århundrede forbedredes arbejdernes sundhedstilstand betydeligt, og de lærte ved samme lejlighed at bekæmpe racisme og sexisme.

Præster erstattedes af psykologer og pædagoger med den samme vagtsomhed over for videnskaben, især historikerne, hvis opgave det fra nu af var at forklare de undrende masser, at Ægypten og Babylon var gået under, fordi de havde været hedenske og overtroiske og holdt slaver. Menneskene var ikke i slægt med aberne, og alt, hvad der på nogen måde kunne opfattes som simiant, køn og antisocialitet, resultatet af en dårlig opdragelse.

Alt dette er naturligvis kristendommen om igen – altervin på nye flasker. Arvesynd og frelse, fordomme og oplysning.

Woke er vækkelse. Disse sidste dages hellige – inden klimakatastrofen – har de samme problemer som i sin tid kristendommen med at tilpasse sig til og siden nedbryde den gældende samfundsorden for at erstatte den med en, der er mere i overensstemmelse med kapitalinteresserne ved at give de få mere magt over de mange.

Nationalsocialisme og feminisme er ikke revolutionære. De er det, der kommer ud af de højttalere, kun de rige har råd til.

Udbytningen og undertrykkelsen skal være meget tydelig, før vi får en 6. januar. Til gengæld har fascismen så intet andet valg end at vise sit sande ansigt.