Racistiske republikanere har vedtaget the Born-Alive Abortion Survivors Protection Act, der forbyder drab på nyfødte. Hysteriske Kvinder har varslet en demonstration i de formasteliges hjem.
I disse agurketider, hvor man ikke anser kendsgerninger for at være fit for public consumption, skal man selvfølgelig have noget at skændes om – en af disse ”debatter”, der aldrig har overbevist nogen. Pro-death or no-choice?
Det ville jo være uheldigt, hvis nogen opdagede, hvad sagen drejer sig om. Det turde ellers være indlysende, at der, for at man kan tale om individets rettigheder, må være et individ.
Spørgsmålet er således, om et barn er en del af kvindens krop – og faderens, der leverede den anden halvdel – eller et selvstændigt individ, og svaret, at det er en skønssag. I årtusinder har man sat overflødige børn ud.
Margaret Sanger, familieplanlægningen moder, anbefalede som bekendt fattige familier denne fremgangsmåde. Araberne havde brug for sønner til at vogte brøndene, så de nøjedes med at begrave pigebørn i sandet (indtil feministen Muhammed forbød det).
Jøderne lod vanartede sønner stene. Det er således ikke nogen ny tanke, at kvinder og børn ikke er mennesker, og følgelig ikke kan have nogen rettigheder, og et Folketing, der hovedsagelig består af kvinder og børn, er da også et argument for dette synspunkt, ligesom den bedste reklame for kontraception er og forbliver børn.
Om vi kan kalde os civiliserede eller ej, afhænger således som sædvanlig ikke så meget af, hvad vi diskuterer, og hvilket resultat, vi når frem til, som at vi kan diskutere det.
Be First to Comment