Racisme

Tænkning er en kompliceret serie reflekser med mange forgreninger. Vi ved aldrig helt, hvor den vil føre os hen.

Nogle vil sige, at det er selve formålet med tænkning. Denne tankens uforudsigelighed gør imidlertid vores adfærd uforudsigelig, hvilket ikke er acceptabelt i et totalitært samfund.

Formålet med al propaganda er at forvandle tænkningens komplicerede refleks til et simpelt. Det første trin i denne proces er at tillægge udsagn en moralsk værdi.

At sorte er mindre intelligente end hvide, er ikke en påstand, der er sand eller falsk, og som der kan argumenteres for eller imod. Det er en mening eller holdning, og sådanne er rigtige eller forkerte uden hensyn til deres sandhedsværdi.

Det andet trin er påstanden om, at den pågældende mening er skadelig, i dette tilfælde for negrene. Det tredje og sidste er at identificere en bestemt gruppe, der har denne mening, som hadefuld over for den gruppe, den forkerte mening er skadelig for.

Når denne proces er løbet til ende, er al tænkning ophørt, og den resulterende refleksmekanisme reagerer med ubehag på den forkerte mening, ligesom en rotte, der er blevet konditioneret med elektriske stød. Den pågældende kan herefter uden problemer indsættes som abortlæge eller koncentrationslejrvagt.